Rejer og krabber | WWF Denmark

Rejer og krabber



 rel=
Isfjeld ved Grønlands kyst
© Mette Frost / WWF

Reje

Dybvandsrejen har gennem de forgangne årtier spillet en stor rolle for det grønlandske samfund.

Det gør den fortsat. Fiskeriet efter rejer i Vestgrønland blev i begyndelsen af 2013 MSC-certificeret og dermed sikrer man, at fangsten er bæredygtig.

WWF leverede i den forbindelse høringssvar til processen henimod MSC-certificering.

Samtidig tyder meget på, at rejen påvirkes af klimaforandringerne. Den stortrives, når temperaturerne er lave, så stigninger i havtemperaturen vil sandsynligvis påvirke rejebestanden negativt.

Rejebestanden vil som en af de første arter blive påvirket af klimaforandringerne, så forskerne følger rejen særlig opmærksomt, da ændringer i dens trivsel kan indvarsle større omvæltninger.

Dybvandsrejen findes i Arktis i Davis Strædet og Danmarksstrædet ud for Grønland, omkring Island og nord for Norge i Barentshavet.

Rejer lever af varieret kost og indtager blandt andet alger, forskellige smådyr og orme, mens de selv udgør menuen for vigtige fangstfisk som hellefisk, laks og torsk.

I grønlandsk sammenhæng tog rejefiskeriet over, da torskefiskeriet gik tilbage.

Krabbe

Fiskeriet efter krabbe har levet en omtumlet tilværelse i Grønland. I begyndelsen af årtusindet blev der et enkelt år fanget op til 15.000 tons, men bestanden blev presset i bund og fiskeriet er i dag begrænset.

Med den rette forvaltning kan krabbefiskeriet dog igen blive bæredygtigt.

Vidste du det?

Koldtvandsreje Fiskeguide 
	© WWF
...om dybvandsrejen
  1. Latinsk navn: Pandalus borealis
  2. Lever på havdybder fra 20-50 meter til over 1000 meters dybde.
  3. Kan blive op til otte år gamle
  4. Skifter køn i løbet af deres levetid. I to års-alderen forvandles testiklerne til æggestokke.
  5. Kan blive omkring 16 centimenter lange
  6. Rejelaverne lever i overfladevandet, inden de søger mod bunden som lidt ældre