Grønlandshval | WWF Denmark

Grønlandshval



 rel=
Bowhead whale, Nunavut, Canada
© Paul Nicklen / National Geographic Stock / WWF-Canada

Den arktiske isbryder

Denne arktiske hval har lidt under overudnyttelse siden det 17. århundrede, hvilket har betydet, at dens udbredelsesområde er skrumpet ind. Nu arbejder WWF på at bevare den største af de hvaler, der lever hele sit liv i Arktis.

Kendetegn:

Grønlandshvalen (Balaena mysticetus) kan genkendes på dens store kranium (som udgør omkring en tredjedel af hvalens fulde længde) og dens prominente underkæbe.

Hvalen har to rækker af cirka 300 lodrette barder, som med en længde på mellem 300 og 450 centimenter er længere end alle øvrige hvalers barder.

Endelig har grønlandshvalen ingen rygfinne. Det samme gælder narhval og hvidhval, som er de andre arktiske hvaler. Det er en tilpasning til at leve i is. 

Med deres store hoveder og kraftfulde kroppe er grønlandshvaler i stand til at gennembryde op til i hvert fald 20 centimeter tyk is. Inuit-jægere i Alaska har rapporteret om, at grønlandshvaler har gennembrudt is med en tykkelse på hele 60 centimeter.

Voksne grønlandshvaler har en gennemsnitlig længde på mellem 15 og 18 meter. De største grønlandshvaler er målt til næsten 20 meter lange og med en vægt på over 100 ton.

Når grønlandshvaler er voksne, er de næsten udelukkende sorte. Kun underkæben er hvidlig. Derudover er der hvide pletter på hvalens mave og et gråt område i begyndelsen af halen.

Om ændringerne i Arktis falder godt ud, afhænger af, hvor kloge og dygtige vi er til at udnytte naturressourcerne i Arktis, uden at det går ud over den sårbare arktiske natur. Ét er sikkert. Efterhånden som Arktis bliver mere og mere isfrit, kommer det til at det ændre livet dramatisk for både dyr og mennesker. Det arbejder WWF for vil ske så skånsomt som muligt.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

 
	© WWF
© WWF