Hvidhval | WWF Denmark

Hvidhval



 rel=
Beluga (Delphinapterus leucas)
© Kevin Schafer / WWF

Den sociale hval

Hvidhval - delphinapterus leucas

Hvidhvaler er meget sociale dyr. De lever, jager og migrerer i flok – en flok kan variere fra kun få hvidhvaler til flere hundrede.

Hvidhvalens hoved er fleksibelt, hvilket giver den mulighed for at lave forskellige ansigtsudtryk.

Hvidhvalen kan udstøde en stribe fløjt, skrig og skrål, der har givet den tilnavnet havets kanariefugl. Lydene giver måske ikke meget mening for os mennesker, men lydene giver vigtig information videre til andre hvidhvaler.

Mange hvidhvalsbestande migrerer, som havisens udbredelse ændrer sig med sæsonerne. De bevæger sig syd på om efteråret, når isen lægger sig og vender igen mod nord, når varmere temperaturer får isen til at trække sig tilbage.

Hvidhvalen færdes også ved flodudmundinger og bevæger sig fra tid til anden også op i floder.

Hvidhval lever af en varieret kost af fisk og skaldyr, for eksempel laks og sild og rejer, krabber og bløddyr.

Californiske forskere har opdaget, at hvidhvalen har evnen til at efterligne menneskelig tale.

Derfor er hvidhval vigtig

Som andre hvaler befinder hvidhalen sig i toppen af fødekæden og har derfor en vigtig rolle i de marine økosystemers overordnede tilstand.

Hvidhvaler udfylder også en vigtig kulturel rolle for de oprindelige befolkninger i Arktis.

IUCN-status: Næsten truet

Bestand: Omkring 150.000

Trusler mod hvidhval

Klimaforandringer:

Årtusinder af evolution har rustet de arktiske arter som hvidhval, men også isbjørnm narhval og hvalros, til livet i samspil med havisen. Men når klimaforandringerne betyder, at isdækket ændrer sig dramatisk i både tykkelse og udbredelse, sker det alt for hurtigt til, at arterne kan tilpasse sig.

Hele livet er hvidhvalen knyttet til havisen, både som et sted, hvor den finder føde og hvor den kan finde beskyttelse. Langsomt svømmende hvidhvaler kan således bruge havisen som skjulested for rovdyr som spækhuggeren.

Olie- og gasefterforskning

Den intensiverede jagt efter olie og gas i Arktis betyder øget skibsfart. Det øger risiko for olie eller brændstofudslip. Samtidig øger de flere fartøjer risikoen for at marine pattedyr – især hvaler – bliver påsejlet.

Støj i dybdet

Øget shippingaktiviteter i Arktis betyder højere støvniveauer under og over havoverfladen og kan overdøve den naturlige kommunikation mellem hvidhvaler og andre havpattedyr.

Støjforurening kan således negativt påvirke hvidhvalens evne til at finde mad og mager, til at navigere og undgå rovdyr i negativ retning. Hvidhvalen kan ligeledes blive forstyrret i dens omsorg for dets afkom.

Det gør WWF

 
	© © naturepl.com / Angelo Giampiccolo / WWF
WWF arbejder for at forme retningslinjerne for shipping i Arktis, så det marine dyreliv og hvidhvalerne beskyttes. Vi arbejder samtidig for bedre oliespildsberedskab og på at sikre, at olieudslip ikke finder sted.

WWF støtter i Beauforthavet en lokalt baseret monitoreringsprogram, der fokuserer på hvidhvalens sundhedstilstand.

WWF har skabt opmærksomhed om og forsøger at bekæmpe truslen mod dyrelivet fra øget støj i havene.

Kampagnen hedder Don’t Be A Buckethead og du kan læse mere om den på dontbeabuckethead.org

Last Ice Area film



Hvidhvalen lever sammen med havisen. Se denne film, som handler om WWFs arbejde med området Last Ice Area, hvor havisen er mest modstandsdygtig over for klimaforandringer.
 
	© WWF
© WWF