Narhval | WWF Denmark

Narhval



 rel=
Male Narwhal (Monodon monoceros) gathering en masse to eat cod in the spring at the Arctic Bay floe edge in Lancaster Sound, Nunavut, Canada.
© Paul Nicklen/National Geographic Stock / WWF-Canada

Den mytiske hval

Narhvalen (monodon monoceros) er kendt for sin lange, snoede stødtand, der i en spiral modsat uret vokser ud af dens hoved.

Tanden er faktisk hvalens øvre venstre hjørnetand, og narhvaler af hankøn har typisk én, men kan også have to af de opsigtsvækkende tænder. I sjældnere tilfælde har hannerne slet ikke nogen.

Narhval af hunkøn har ofte slet ikke nogen tand, men kan også have både én og to i sjældnere tilfælde.

Tidligere blev narhvalens tand mange steder fejlagtigt præsenteret som fabeldyret enhjørningens tand.

Derfor er narhvalen vigtig

Narhvalen er ikke kun vigtig i kraft af sin rolle i det arktiske økosystem. Narhvalen bliver også stadig jaget af nogle af de oprindelige arktiske befolkningsgrupper. Denne jagt giver både mad og materialer, som bliver brugt i inuits traditionelle levevis.

- Narhvalens hud, som på grønlandsk hedder mattak, spises både råt og tilberedt og hvalkødet spises af såvel mennesker som slædehunde.

- Narhvalens tand bruges blandt andet til kunsthåndværk og husflid, som via salg er et vigtigt bidrag til den lokale økonomi. Eksport begrænses dog af CITES-reglerne.

Forskere og myndigheder samarbejder med inuit for sikre, at narhvalfangsten sker på et bæredygtigt grundlag, så bestanden forbliver stabil.

Det spiser narhvalen

En narhvals kost består primært af
  • Hellefisk
  • Torsk
  • Rejer
  • Bløddyr
Narhvalen finder sin føde ved kanten af isflager. Om sommeren er de isfri have et tagselvbord, men narhvalerne i Grønlands spiser mest om vinteren.

Fakta om narhval

Latinsk betegnelse: Monodon monoceros

Vægt: Typisk op til 1600 kilo

Længde: Hanner bliver op til 5,4 meter lange, mens hunner bliver op til 4,9 meter lange. Dertil kan narhvalstanden nå en længde på hele tre meter.

Bestand: Formentlig over 80.000 på verdensplan

Alder: Narhval kan blive op til 100 år gamle. Hunner bliver kønsmodne i 5-8 års-alderen, mens hannerne først bliver kønsmodne som 12-16-årige

Geografi: Narhval ses sjældent syd for den 65. breddegrad

Vidste du, at..

  • Narhvaler skifter farve med alderen
  • Nyfødte er spættede i blå-grå nuancer, unger er blåsorte, voksne er gråspættede, mens gamle narhvaler er næsten helt hvide. 
  • Narhvalen fra tid til anden har to af de karakteristiske tænder
  • Spækhuggere lever af narhvaler

Hvor lever narhvalen?

 
	© Paul Nicklen / National Geographic Stock / WWF-Canada
Narhvalen tilbringer hele dens levetid i arktiske havområder ved Grønland, Canada, Svalbard og Rusland.

Trods manglede datagrundlag, mener eksperter, at over 90 procent af verdens narhvaler lever i Baffin Bugt mellem Grønland og Canada. Narhvalen befinder sig i forskellige havområder alt efter sæson.

Hovedparten af klodens samlede narhvalbestand tilbringer vinteren i Davis Strædet og Baffin Bugt. Her lever de i op til fem måneder under det, der ligner et helt tæt isdække, men revner i isen sikrer, at hvalerne kan komme op at få luft, når det er nødvendigt.

Narhvalen dykker dybt efter føde, nogle narhvaler går helt ned på 2.300 meters dybde for blandt andet at fange hellefisk. De dybeste dyk kan vare omkring 25 minutter.
 rel=
© WWF