Isbjørnens kost | WWF Denmark

Isbjørnens kost



 rel=
Isbjørn med sælskelet
© Steve Morello / WWF

Et varieret menukort

Isbjørnen er øverst i den marine, arktiske fødekæde.

Isbjørnens kropsbygning kræver en kost baseret på store mængder sælspæk og isbjørnen regnes for at være det medlem af bjørnefamilien, der spiser mest kød.

Men isbjørnens foretrukne føde kan være svær at få fat på i store dele af året. Isbjørnen fylder typisk fedtreserverne op i føderige perioder, så den kan sikre overlevelse i månederne uden mad.

Perioden uden mad kan vare mellem tre og fire måneder – og endnu længere i nogle områder. I takt med at Arktis bliver varmet op som resultat af klimaforandringerne, samler isen sig senere og senere på sæsonen og isbjørnen må vente længere, før jagten på ny kan gå i gang.

Hvad spiser isbjørne?

Sæler

Sæler udgør en fødekilde, der er særligt rig på energi, og derfor er den ekstrem vigtig for sultne mødre og deres unger.

Isbjørne kan fortære store mængder af sælspæk, når der er overflod af bytte. Isbjørne spiser hovedsaglig ringsæler og remmesæler, men afhængig af hvor de befinder sig, kan de også spise grønlandssæl, klapmyds og harlekinsæl.

Når der er sæler i hobetal, vil voksne isbjørne ofte nøjes med at spise sælens spæk og efterlade resterne – kød og knogler – til ådselædere som ræve, ravne og yngre bjørne.

Ådsler

Isbjørne bruger deres lugtesans til at opspore ådsler på op til 30 kilometers afstand.

De spiser gerne rester af hvidhval, narhval, gråhval, hvalros og grønlandshval, når de er tilgængelige.

Når føden er begrænset

Isbjørne vil i sulteperioder forsøge at finde bytte på land, for eksempel moskusokse, rensdyr og forskellige gnavere. Endelig kan isbjørnen forsøge at spise sig mæt i skaldyr, æg, tang, bær og endda menneskeligt affald.

Fra tid til anden vil isbjørne endda forsøge selv at jage hvidhval og hvalros.