Isbjørnens levesteder | WWF Denmark

Isbjørnens levesteder



 rel=
A polar bear (Ursus maritimus) and her cub rest on an iceberg in the Arctic Ocean, Canada.
© © Paul Nicklen/National Geographic Stock / WWF-Canada

Hvor bor isbjørnen?

Isbjørnen findes på tværs af de arktiske egne:
  • Langs eller tæt på kysterne
  • På småøer
  • Og vigtigst – på havisen

Derfor er havisen vigtig

Isbjørnen lever på den arktiske havis, der skaber en platform, hvorpå den kan vandre og hvorfra den kan jage, bo, formere sig og i nogle tilfælde bygge hi og hule til at få unger i.

Men havisen er mere end blot en simpel, flydende platform, det er en del af et økosystem, som er beboet af plankton og mikroorganismer, der understøtter den rige fødekæde, som nærer sæler som ringsæl, som er isbjørnens vigtigste bytte.

Når havisens kant trækker sig tilbage mod nord i sommermånederne – og den tilbagetrækning bliver mere og mere voldsom for hvert år, der går – må isbjørnene følge med isflagerne mod nord for at være tæt på sæler og andre byttedyr.

Ellers strander isbjørnen og bliver tvunget til at tilbringe sin sommer på land, indtil havisen igen samler sig om efteråret. I den periode må isbjørnen overleve på ophobet kropsfedt fra jagten i forår og vinter og spise fugleæg og bær, hvilket langt fra er den bedste form for isbjørneføde.

Smeltende arktisk havis

Denne video fra NASA viser på kort tid, hvordan havisens udbredelse har varieret siden 1980erne:



Fordi havisen smelter mere og mere i den arktiske sommer, får isbjørnen mindre og mindre tid til at jage og skaffe sig føde. Det betyder særligt for isbjørnene i de sydligste dele af Arktis, at de nu står over for en alvorlig trussel mod deres overlevelse.
 

Om ændringerne i Arktis falder godt ud, afhænger af, hvor kloge og dygtige vi er til at udnytte naturressourcerne i Arktis, uden at det går ud over den sårbare arktiske natur. Ét er sikkert. Efterhånden som Arktis bliver mere og mere isfrit, kommer det til at det ændre livet dramatisk for både dyr og mennesker. Det arbejder WWF for vil ske så skånsomt som muligt.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Last Ice Area film



WWF arbejder for, at isbjørnen i 2040 fortsat vil have et sikkert levested i det såkaldte Last Ice Area.

Derfor arbejder vi for at sikre en grundig forvaltning af området. 
 
	© WWF
© WWF