Trusler mod isbjørnen | WWF Denmark

Trusler mod isbjørnen



 rel=
Polar bear (Ursus maritimus), Svalbard
© Mikhail Cherkasov / WWF-Russia

Disse trusler skal isbjørnen forholde sig til

Store rovdyr er en god indikator på et økosystems velbefindende. Derfor forsker man i isbjørne på tværs af Arktis for at finde ud af, hvad der sker i regionen.

En isbjørn, der er i fare, er nemlig tit et tegn på, at det er noget galt i det omkringliggende marine, arktiske økosystem.

Klimaforandringer

Menneskeskabte klimaforandringer er nu indiskutabelt bekræftet som en realitet. Forandringerne kan ikke længere blive afvist som en teori. I Arktis ses konsekvenserne af klimaforandringerne tidligere og mere dramatisk end andre steder i verden.

I de sydlige dele af Arktis smelter havisen nu tidligere i foråret og bliver dannet senere på efteråret. Det betyder, at den tid, som isbjørnene har til jagt på isen, bliver kortere, hvilket igen gør det sværere for dem at opbygge et fedtlag, som kan få dem igennem sommeren.

Som tiden uden mad bliver længere, daler isbjørnens generelle sundhedstilstand. Det er særlig alvorligt for isbjørne, der er drægtige eller har unger og for isbjørneungerne selv. I Canada har videnskabsmænd fastslået, at den primære dødsårsag for isbjørneunger i Hudson Bay er enten mangel på føde eller mangel på fedt på deres mor.

Jagt

Den internationale aftale til bevarelse af isbjørnen tillader jagt på isbjørn, når det er den lokale befolkning, der jager med brug af traditionelle metoder - og det sker som en rettighed for oprindelige folk.

WWF Verdensnaturfonden støtter de oprindelige folks ret til fortsat at fange isbjørn, når det foregår på et bæredygtigt niveau.

I dag er udefrakommende trofæjagt på isbjørne tilladt ét sted, nemlig i Canada. Det sker kun, når den lokale befolkning tillader det og de nedlagte bjørne modregnes i de bæredygtige kvoter, der er fastsat til oprindelige folk.

Forurening

I kraft af sin placering øverst i fødekæden bliver isbjørnen endestation for en stribe giftstoffer og tungmetaller. Giftstofferne inkluderer blandt andet PCB, dioxin, kviksølv og forskellige pesticider som for eksempel DDT, dieldrin og lindan.

Selvom brugen af nogle af kemikalierne ikke længere er udbredt, bliver de i miljøet i mange år efter anvendelse. Derudover bliver kemikalierne transporteret til Arktis fra sydligere egne med vind og vandstrømme. Når de når frem til det kolde nord, aflejres de og finder ind i fødekæden.

Når mindre dyr bliver spist af større dyr, stiger koncentrationen af kemikalier gennem fødekæden, så det typisk er de største dyr, der er de dyr, der er sidst i fødekæden, der bærer den største koncentration af giftstoffer i deres kroppe.

Langsomt nedbrydelige giftstoffer udgør i øjeblikket den mest seriøse forureningsrelaterede trussel mod isbjørnen.

Isbjørne med høje niveauer af giftstoffer har vist sig omvendt at have lave niveauer af vitamin A, antistoffer og thyroid-hormoner, som er vigtige af en stribe biologiske grunde, blandt andet i forbindelse med vækst, reproduktion og muligheden for at bekæmpe sygdomme.

Olieefterforskning

Efterforskning, transport og udvinding af olie og gas i Arktis påvirker også isbjørnen og dens levesteder på flere måder, og olie udgør derfor en potentielt seriøs sundhedsrisiko for isbjørnene.

Mens der allerede i dag findes olieinstallationer på land i Rusland, Canada og Alaska, hvor isbjørnen også lever, er efterforskningen efter olie og gas nu også i gang til havs i store dele af Arktis og dermed kommer flere og flere isbjørne i farezonen.

Nærkontakt med olie kan reducere isbjørnepelsens evne til at isolere mod den arktiske kulde. Det har den direkte effekt, at bjørnen skal bruge mere energi på at holde sig varm. Isbjørnen skal derfor øge sit kalorieindtag, hvilket dog kan være svært, når dens jagtmark, havisen, bliver mindre og mindre udbredt.

Fordi olie påvirker hele den fødekæde, som isbjørnen afhænger af, kan resultatet i sidste ende blive, at oliespild koster isbjørnen livet.
 
	© WWF
© WWF

Jeg er enormt fascineret af naturen i Arktis. Ikke mindst af isbjørnen, som om noget altid har været det mest kendte symbol på det store isdækkede område. Faktisk var isbjørnen et af de allerførste projekter, som WWF i Danmark kastede sig ud i, hvilket også endte med en stor sejr, da al kommerciel jagt på isbjørnen i 1973 blev forbudt. Men hvor det for fyrre år siden handlede om at få fredet isbjørnen, handler det i dag om at imødegå truslerne fra klimaforandringerne, der udgør den absolut største trussel mod isbjørnen og resten af den arktiske natur.

Gitte Seeberg, Generalsekretær WWF Verdensnaturfonden