Havis og indlandsis | WWF Denmark

Havis og indlandsis



Svalbard Klimaforandringer Arktis Is rel=
The WWF-Russia's Arctic exhibition for major donors. Svalbard, June 2009. Nordlicht vessel
© Mikhail Cherkasov / WWF-Russia

Havis og indlandsis forsvinder

En af årsagerne til den accelererede afsmeltning fra Indlandsis, gletchere og havis kaldes albedo-effekten. Hvide overflader, som is og sne, reflekterer solens stråler, hvorimod en mørk overflade af jord eller hav absorberer solvarmen.
Albedo-effekten er en selvforstærkende proces, hvor flere af solens varmestråler vil varme jordoverfladen op efterhånden som stadig mindre områder er dækket af sne og is.

Siden 1980 har stigningen i den gennemsnitlige temperatur været dobbelt så stor i Arktis som i resten af verden. Især langs den grønlandske kyst er temperaturen steget. Temperaturstigningerne medfører, at indlandsisen smelter.

Så meget smelter Indlandsisen

Afsmeltningen fra Indlandsisen giver en havvandsstigning på omkring ½ millimeter om året. Dermed er Indlandsisen ansvarlig for 10–20 procent af den observerede globale havvandsstigning på tre mm årligt. For lavtliggende øer i eksempelvis Stillehavet er havvandsstigningerne allerede en af de store klimaudfordringer.

Permafrost er vigtigt for fremtidens klima

Permafrosten dækker store landområder i Arktis og områder under det Arktiske Ocean. Målinger viser, at temperaturen i permafrosten er steget med op til to grader igennem de sidste 20-30 år. Ændringer i permafrost kan ødelægge fundamenter for huse, veje, landingsbaner og anden infrastruktur ligesom det kan føre til sten- og mudderskred.

Permafrost er vigtig for fremtidens klima, for den frosne jord holder på store mængder af drivhusgasserne CO2 og metan. Hvis store områder med permafrost tør op afgives den opsparede mængde af drivhusgasser og dermed vil temperaturen stige yderligere.