Øget sejlads er en trussel mod hvaler | WWF Denmark

Øget sejlads er en trussel mod hvaler



 rel=
Hvidhval, Delphinapterus leucas, søger luft i et ishul
© naturepl.com / Sue Flood / WWF
De arktiske egne er endnu lige så ikke tætbefærdede færdselsårer for fragtskibe og passagerskibe, som vi kender det fra de tættere befolkede regioner. Men udviklingen har igennem de sidste årtier haft en klar trend: stigende. I takt med isen smelter, bliver både Nordøstpassagen og Nordvestpassagen hyppigere brugt. 

Men is udgør stadig en stor udfordring for skibstrafik i Arktis - ofte i kombination med ufuldkomne søkort og manglende infrastruktur langs ruterne der gør, at hjælpen er langt væk, hvis uheldet skulle være ude.

I Grønland har der været vækst i alle former for skibstrafik over de seneste årtier, men især krydstogtturismen er vokset dramatisk. Forventningen er, at krydstogtturismen især vil fortsætte med at stige – Grønlands Selvstyre forventer en fordobling af krydstogtturismen frem mod 2040. Der er stor usikkerhed om udviklingen af containertrafikken i grønlandsk farvand, da meget vil afhænge af, om der bliver igangsat nye mineprojekter eller olieefterforskningsaktiviteter.

Men et mineprojekt, som kan få store konsekvenser for havpattedyrene i Baffinbugten, er Baffinland Mary River-mineprojektet. Udvindingen af jernmalm fra minen på Baffinland-øen i Nunavut, Canada, gik i gang i 2014. Ressourcen er enorm, og man forventer at seksdoble produktionen fra det nuværende lave niveau. Minens forventede levetid er 21 år.

Mineselskabet er netop nu i dialog med de canadiske myndigheder om de miljømæssige vilkår for deres udvidelse, og et centralt element i forhandlingerne er sejladsen fra minen. Selskabet har netop nu tilladelse til at sejle malm ud via Eclipse Sound, der er et vigtigt sommerhabitat for blandt andet narhval, fem måneder om året. Deres ønske om at udvide sejladsen på ruten til 10 måneder om året er blevet afvist efter konsultation af inuit i Nunavut.
 

WWF Verdensnaturfonden har studeret konsekvenserne af Baffinlands aktiviteter med fokus på det grønlandske farvand. Skibsruten går fra Eclipse Sound og tværs over Baffinbugten til grønlandsk farvand. Herfra følger ruten den grønlandske kyst ned til Kap Farvel, hvor skibet sætter kurs mod de store industrihavne i Europa.
 

Grønlands Selvstyre har gennemført en forhøring om de miljømæssige vilkår for projektet, men mange spørgsmål er fortsat ubesvarede:

  • Hvad er konsekvenserne for havpattedyr, der lever i området og hvis migrationsruter krydser sejlruten?

  • Hvilke arter vil især blive påvirket? Hvordan påvirkes de? Og kan de vænne sig til støjen?

  • Hvad kan man fra selskabets side gøre for at begrænse støj og forstyrrelser? Og hvad kan man fra myndighedernes side gøre for at regulere den?

  • Hvorfor er der i den offentlige debat så lidt fokus på konsekvenserne af øget sejlads?

Det gør WWF:

WWF har fået udarbejdet en rapport, der diskuterer hvilke konsekvenser Baffinlands planer om sejlads langs den grønlandske kyst kan få for de faste beboere i området: narhval, hvidhval, grønlandshval, hvalros, remmesæl og ringsæl.

I faktaarket til højre præsenterer vi WWF's anbefalinger til, hvad selskabet og myndighederne kan gøre for at begrænse de negative konsekvenser af sejladsen i området.

WWF har trykt en plakat - WWF's Mariner's Guide - der giver råd til, hvad man kan gøre for at begrænse skaderne, når man sejler langs ruten.

I efteråret 2017 afholder WWF borgermøder i flere grønlandske byer for at skabe offentlig debat om behovet for at reducere skibstrafikkens forstyrrelser af de mest sårbare områder og for at begrænse risikoen for et alvorligt oliespild.

WWF har lavet et oplæg til Arktisk Råd, hvori vi opfordrer til, at Arktisk Råd indsamler viden og laver de allerførste retningslinjer for, hvordan man i arktiske egne skal reducere støjen fra skibstrafik.

WWF arbejder i IMO-regi for, at polarkoden styrkes med et egentligt forbud imod anvendelse af HFO i Arktis. 
 
	© WWF
Reducing Impacts of Shipping
© WWF