En olieboring i Melvillebugten springer læk | WWF Denmark

En olieboring i Melvillebugten springer læk



 rel=
Bearded seal near Svalbard, 2013
© Jacob Bours / WWF-Netherlands
Det isfrie område Pikialasorsuaq/Nordvandet i det nordligste hjørne af Baffin Bugten er det største og biologisk mest produktive åbentvandsområde nord for polarcirklen. Trods vintermørke og streng kulde forbliver kernen af Nordvandet åbent vinteren igennem, og havpattedyr og havfugle samles her igennem vinteren. Nordvandet er forrådskammeret for fangerne i Qaanaaq.
 
Nordvandet er et af blot to områder i Grønland, der er optaget på listen over særligt vigtige områder i Arktis - de såkaldte SUPER-EBSAer.
 
Pikialasorsuaq ligger tæt på hjertet af “Den sidste Is/Last Ice Area”. I takt med at klimaændringerne får sommerhavisen til at skrumpe, udgør Last Ice Area det sidste håb for et hjem for de dyr, der lever på og omkring havisen. Samtidig tiltrækker området opmærksomhed fra internationale selskaber, som er interesserede i at søge efter olie og mineraler.

Nær Pikialarsorsuaq, i Melvillebugten ud for den grønlandske vestkyst, er der udstedt licenser til offshore olie- og gasefterforskning. Selvom der for øjeblikket ikke er selskaber, som søger i området, viser tildelingen af licenser, at muligheden for aktivitet allerede er åben. Den aktuelle licensrunde for det nordvestlige Baffinbugt slutter i december 2017.

WWF har sat sig for at undersøge hvordan olien vil spredes, hvis der sker et blowout fra en olieboring i et licensområde ud for Melvillebugten. Formålet har været at undersøge i hvilken grad naturreservatet i Melvillebugten vil blive forurenet af olie, og i hvilket omfang olien vil drive mod nord ind i Nordvandet.

Hvordan spreder olien sig?
Der er modelleret to scenarier. Et scenarie, hvor der sker et blowout fra boringen, men hvor sand fra havbunden lukker hullet til igen og standser udsivningen af olie efter 1 dag. Og et scenarie hvor udsivningen af olie fortsætter igennem 34 dage, inden det lykkes at bore en aflastningsbrønd og bremse katastrofen. En olieforurening, der løber over 34 dage vil være svært at inddæmme og modelleringen viser også, at olien vil spredes ind i det nordlige hjørne af Melvillebugten, mod nord til dele af Nordvandet og herfra følge strømmen mod syd ned langs den canadiske side af Baffinbugten. Et meget stort område vil blive forurenet i et omfang, der vil være til stor skade for havpattedyr og – fugle, men også fiskeriet vil opleve alvorlige konsekvenser.
 
WWF er imod udvinding af olie i Arktis. Der er sandsynligvis store ressourcer gemt under havbunden i Arktis, men vi råder ikke over den nødvendige teknologi til at håndtere et spild. I dag har vi ikke de fornødne redskaber til at sikre en effektiv opsamling af olie fra havoverfladen og øde kystlinjer.
 
Modelleringen
Animationen herunder viser et værst tænkeligt scenarie for, hvordan olien spredes på havoverfladen.

Den sorte farve markerer olie, der flyder i vandet, og den røde farve viser, hvor på kysten olien kan lande. 



Kortet nedenfor viser mængderne af olie i vandet fra samme spild. Rød og orange indikerer store mængder, mens blå angiver en lille mængde.

 

 
 
	© WWF / Clive Tesar
A Bowhead Whale lifts its fluke out of the water at the sea ice floe edge. Last Ice Area, Pond Inlet, Nunavut, Canada.
© WWF / Clive Tesar