Tre fokusområder | WWF Denmark

Tre fokusområder



 rel=
Åbent vand ved havisens kant i Qaanaaq-området
© Rune Langhoff / WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden sætter særligt fokus på tre områder i Grønland – Last Ice Area, Nationalparken i Nord og Østgrønland og Nordvandet, et åbentvandsområde mellem Grønland og Canada.
 

Den Sidste Is/The Last Ice Area

WWF arbejder for at beskytte havområdet ud for Grønlands og Canadas nordligste kyster.

Vi kalder området 'Den Sidste Is' (på engelsk 'Last Ice Area'), fordi fremskrivninger viser, at der i dette område fortsat vil være sommerhavis i 2040. Den sidste is er potentielt vigtig for en række arktiske arter, der er afhængige af havisen.

I de kommende årtier vil vi opleve et fortsat tab af havis – både af den is, der er flerårig og af den tyndere is, der dannes hvert år. Sandsynligheden for, at vi vil opleve isfrie somre i Arktis stiger også. Tabet af havisen vil fundamentalt ændre vilkårene for de arter, der lever ved isen og iskanten, og dermed også for mennesker, der lever af jagt og fiskeri.

WWF Verdensnaturfonden sætter sammen med WWF Canada og WWF Global Arctic Programme fokus på havisen mellem Canada og Grønland. Vi arbejder for at sikre, at de to lande allerede nu begynder at lægge planer for, hvorledes Den Sidste Is bedst kan beskyttes.

Konkret gør vi det ved at indsamle viden – både akademisk og traditionel - og dele viden med de politikere, der kan være med til at sikre en god forvaltning af området og de arter, der er afhængige af isen her.

WWF arbejder også for at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer, der er med til at begrænse havisen.

Læs med om Den sidste is her: http://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/gronland_og_arktis/den_sidste_is/
 

Nationalparken i Nord- og Østgrønland

Nationalparken i Nord- og Østgrønland er med et areal på 972.000 km2 verdens største nationalpark. Arealet er enormt og til illustration kunne Danmark ligge hele 22 gange indenfor Nationalparkens område.

Kyststrækningen alene er 18.000 km.

Nationalparken omfatter hele den nordøstlige del af Grønland nord for Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Parken strækker sig fra Knud Rasmussens land i nord til Mestersvig i øst. Natonalparken dækker en stor del af Indlandisen, den nordlige halvkugles største iskappe, de nordligste landområder og tilgrænsende isdækkede havområder.

En stor del af hele Grønlands flora og fauna er repræsenteret i Nationalparken. Parken har et varieret fugleliv; havfugle, gæs, rype, sneugle og jagtfalk og store bestande af isbjørne, hvalrosser, sæler, rensdyr, moskusokser, ulve, polarræve, hermelin og snehare.

Der er ingen permanente bosættelser indenfor Nationalparkens område, men fangerne i Ittoqqortoormiit tager på jagt her. Derudover kommer Forsvaret, der med hundeslædepatruljen Sirius foretager afpatruljering af Nationalparken hvert år.

Nationalparken i Nord og Østgrønland opfylder i dag ikke IUCN’s internationale kriterier for nationalparker, men området er udpeget som et såkaldt UNESCO-'man and biosphere'-område. Når Nationalparken ikke er en nationalpark i gængs forstand, er det blandt andet fordi der foregår og er planlagt råstofaktiviteter i området.

Det mest fremskredne projekt er en mulig jern- og zinkmine ved Citronen Fjord i det nordligste hjørne af Nationalparken, der kan resultere i en mine med et par hundrede ansatte. Foruden fangst- og råstofaktiviteter er der forskningsaktiviteter, ekspeditioner og turisme i området.

Nationalparken i Nord og Østgrønland er forvaltet af Naalakkersuisut/Grønlands Selvstyre.

WWF arbejder for en forvaltning af Nationalparken i Nord- og Østgrønland, der åbner op for udvikling, men samtidig sikrer en beskyttelse af biologiske hot-spots. Konkret opfordrer WWF til, at der etableres beskyttede zoner, zoner med plads til nogen aktivitet og åbne områder, hvor der er plads til turisme, råstofaktiviteter mv.
 

Nordvandet/Pikialasorsuaq

Nordvandet (North Water Polynya) er et isfrit område i det nordligste hjørne af Baffin Bugten mellem Qaanaaq i Grønland og Ellesmere Island i Canada.

Betegnelsen polynie er lånt fra russisk og henviser til et åbenvandsområde omgivet af havis. Nordvandet er det største og biologisk mest produktive økosystem nord for polarcirklen.

Inuit har kendt Nordvandet og været afhængige af dyrelivet her i mere end 5.000 år. Området hedder Pikialasorsuaq på grønlandsk. Navnet hentyder til et område, der konstant er i bevægelse. Det er ret betegnende for Nordvandet, hvor der altid er åbent vand.

Mange dyr kommer fra syd til området i foråret, hvor det isfrie vand sikrer en tidlig opblomstring af plankton, der understøtter et helt økosystem fra fisk og havfugle til de store havpattedyr. Hvalros, sæl, isbjørn, hvidhval, narhval og grønlandshval søger til området om foråret sammen med omkring to tredjedele af verdens bestand af søkonger, alkefugle og lomvier.

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, har for nyligt udpeget Nordvandet som et økologisk vigtigt og følsomt marint område i Grønland.

WWF arbejder for en langsigtet, bæredygtig forvaltning af Nordvandet, der reducerer forstyrrelser og forureninger fra menneskelige aktiviteter til et minimum.

I dag er de menneskelig aktiviteter ved Nordvandet begrænset til fangst, turisme og forskning, men nye skibsruter og olieefterforskningsaktiviteter i Baffin Bugten udgør en potentiel risiko.