Dansk akvakultur | WWF Denmark

Dansk akvakultur



 rel=
Dansk hav.
© Martin Macnaughton

Akvakultur i Danmark

WWF Verdensnaturfonden ønsker, at debatten om havbrug foregår på en videnskabelig funderet baggrund.
Opdræt af fisk og skaldyr i akvakultur kan foregå i havet og på land. I havet foregår opdræt af fisk i havbrug i store bure af net, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge, som er forankret på havbunden. Opdræt af muslinger i havbrug foregår på lange liner, der enten flyder horisontalt i vandet eller hænger vertikalt, hvorpå muslingerne i begge tilfælde gror på selve linen.

På land foregår produktionen i gennemstrømningsanlæg, raceways og i såkaldte ”Recirculating Aquaculture Systems” (RAS).
I Danmark producerer vi regnbueørred, fjeldørred, sandart, Kingfish, ål (mest udsætning), havørred, laks, blåmuslinger, limfjordøsters og sukkertang i akvakultur. Produktionen af regnbueørred udgør cirka 95 procent af vores samlede produktion i akvakultur, som enten foregår på land eller til havs.

Herhjemme har vi i alt 19 havbrug, som ligger i de indre danske farvande og ofte tæt på kystområder eller i nærheden af Natura2000-områder. Det kan skabe betragtelige udfordringer lokalt på grund af forhøjede værdier af kvælstof, idet niveauet af kvælstof i de respektive farvande i forvejen ligger for højt.

Status på danske havbrug
Efter en indledende kulegravning viste, at en række havbrug har opdrættet fisk uden alle nødvendige tilladelser, annoncerede Miljøministeriet i oktober 2018 en samlet undersøgelse af danske havbrugs placeringstilladelser. Undersøgelsen er gennemført af Kammeradvokaten, hvis rapport WWF Verdensnaturfonden har opnået aktindsigt i. Den viser, at alle 19 havbrug har utilstrækkelige placeringstilladelser. Seks havbrug står helt uden en placeringstilladelse, mens de resterende 13 havbrug har placeringstilladelser, men som dog er meddelt uden forudgående habitatvurdering.

I WWF Verdensnaturfonden finder vi det bekymrende, at der findes aktive havbrug i Danmark, som endnu ikke har modtaget afgørelse på deres ansøgning om placering. Endnu mere bekymrende er det, at der herhjemme findes så mange havbrug med placeringstilladelser uden forudgående habitatvurdering.

WWF Verdensnaturfonden efterlyser, at placeringstilladelser fremadrettet tildeles med udgangspunkt i nyeste tilgængelige videnskabelige data på såvel kvælstof som organisk stof. Sidstnævnte øger risikoen for iltsvind, og således er begge parametre afgørende for at kunne give et retvisende billede af det respektive opdrætsanlægs miljøpåvirkning. 
WWF Verdensnaturfonden er imod nye havbrug i farvande, der i forvejen har forhøjede kvælstofværdier, og derfor vil vi tilpasse vores rådgivning efter Miljøministeriets undersøgelse af danske havbrugs placeringstilladelser og habitatvurderinger

 

​WWF Verdensnaturfonden arbejder for:

  • At vi får en ny havbrugsredegørelse. Den seneste er fra 1995 og giver ikke længere et retvisende billede af havbrugenes miljøpåvirkning
  • At Danmarks Havplan kommer til at tage fuldt hensyn til miljø og havets økosystemer.
  • At der indsamles tidssvarende data over kilder til udledning og deres respektive bidrag, herunder også landbrugets udledning af næringsstoffer til havmiljøerne.
  • At få en bedre kontrol med havbrug
  • At flytte flere eksisterende havbrug op på land, hvor de sammen med en teknologisk udvikling af rensningsanlæg kan minimere udledninger af næringsstoffer til havet betydeligt.