Genopretning af stenrev | WWF Denmark

Genopretning af stenrev



 rel=
Undervandsdragen, tangnålen, er i nålefiskefamilien. Den ses hyppigt langs de danske kyster, hvor den gemmer sig blandt sten og tangbevoksning.
© Henrik Dohlman

Stenrev – en særlig vigtig naturtype

Stenrev er vigtige for et sundt havmiljø - og er under pres
Genopretning af stenrev kan være med til at forbedre havmiljøet, og genskabe noget af den tabte biodiversitet. Kunstige rev kan være et led i en større marin genopretningsplan, når Danmark inden 2020 skal leve op til FN’s Biodiversitetskonvention, samt EU's havstrategidirektiv, der forpligter Danmark til at genskabe en god miljøtilstand i havet, ligeledes inden 2020.

Stenrev er forsvundet

Stenrev er desværre en naturtype, der har været i nedgang. Stenrevene dækker i dag et areal på omkring 1.200 km2. Det er langt mindre end før i tiden, hvor stenrev bredte sig som store landskaber i de danske have.

De sidste 50-60 år har man taget de store sten op af havet til at lave moler og havneanlæg. Fiskeri med bundskrabende redskaber har ødelagt vegetation og stenformationer på revene. Udledninger af fx. næringsstoffer fra landbruget truer også livet på stenrevene. Det er vigtigt for den biologiske mangfoldighed under havoverfladen, at der er forskelligartede bundtyper, så havdyrene kan finde de rette gemmesteder. Stenrevene er med til at skabe hulrum og bevoksning, hvor fisk og andet kan søge tilflugt for rovdyrene.

Livlig kolonisering af nye rev

WWF har sendt et budskab om at gøre det nemmere at anlægge stenrev. For erfaringerne med at bygge kunstige rev er gode. De 100.000 ton tunge sten, der blev hentet i Norge og sunket ved Læsø i 2008, er blevet koloniseret af adskillige arter. Selv den truede torsk, er en af de nye beboere, som har fundet vej til tangskovene på de nye rev. Det tager omkring 7-8 år for stenrev at blive fuldt koloniseret, men så vil de også med garanti danne hjemsted for en stor mangfoldighed af dyreliv.

Også projektet med udlægning af 70.000 muslinger i Nørrefjord ved Faaborg på Fyn, tiltrækker nu mange flere fisk end tidligere.
 
	© Peter Skødt Knudsen
Søstjerner fortærer en død krabbe
© Peter Skødt Knudsen

Søstjerne

Søstjernen vil være et almindeligt fund på et stenrev.
Søstjernen har hverken hoved eller hjerte. Men den har et nervesystem og et vandkanalsystem, der sørger for at pumpe væske hhv. ud og ind i de små sugefødder, der dermed kan bruges til bevægelse.

De helt store søstjerner lever oppe i Nordsøen, og bliver helt op til 50 cm. Dens livret er blåmuslinger, og armene er så kraftige, at den kan åbne muslingen op. Skallerne trækkes fra hinanden ved hjælp af sugefødderne, så søstjernen kan skubbe sin mave ind mellem skallerne og fordøje indholdet af muslingen. Søstjernens mund sidder på undersiden af kroppen midt mellem armene.

Også forskellige arter af nålefisk (tv.) vil man kunne opleve i tangskovene på stenrev nær kysterne. Selvom de bevæger sig som en slange med deres strømlinede krop, er de i familie med søhesten og har hårde benplader i huden. Den store tangnål og snippen kan blive over en halv meter lange og er derfor fascinerende syn på snorkel- eller dykkerturen, men man skal holde grundigt øje, for de er godt kamouflerede.
 
	© Peter Skødt Knudsen
To farvestrålende søanemoner side om side
© Peter Skødt Knudsen

Søanemoner

Hvis man er heldig, kan man støde på en søanemone.
Den er farvestrålende, og ligner mest af alt en eksotisk blomst med lange, duvende arme. Søanemonen er imidlertid ikke en plante, men et polypdyr i familie med korallerne, der bl.a. bruger sine giftige fangearme til at lamme byttedyr med. I danmark har vi 11 forskellige arter af søanemoner og man kan opleve nogle af dem helt oppe i tidevandszonen. Nedenfor ses den almindelige søanemone (sønelliken), der nærmest kan danne blomstrende marker på hårde overflader. Her ses de sammen med dyriske svampe, som også ofte forekommer på sunde stenrev.
 
	© Peter Skødt Knudsen
Svampe og søanemoner
© Peter Skødt Knudsen