Miljøminister på dybt vand! | WWF Denmark

Miljøminister på dybt vand!



Nyhed lagt på den 12 august 2016   |  
Susanne Lildal Amsinck, chef for Dansk Naturbeskyttelse, WWF Verdensnaturfonden.
© WWF DK
Debatindlæg bragt i dagbladet Politiken torsdag den 11. august

Af Susanne Lildal Amsinck, chef for Dansk Naturbeskyttelse og Peter Blanner, senior marinbiolog, WWF Verdensnaturfonden
 

Torskebestandene i de danske farvande har haft det skidt i mange år – det er der ikke noget nyt i. Eksempelvis har gydebestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak været langt under den anbefalede beskyttelsesgrænse siden midt-firserne. Fangsterne har været tilsvarende lave – mellem 30- og 45.000 tons årligt fra år 2000 og helt frem til 2015, hvor de samlede fangster i perioden 1965-85 lå på omkring 250.000 tons.

Der er generel enighed om, at årsagen skal findes i et alt for intensivt fiskeri, der har reduceret gydebestanden til et historisk minimum. Det gælder både for Nordsøen, Kattegat og Østersøen!

EU´s fiskeripolitikere har kendt til problemet i de seneste 30 år, men har år for år alligevel tilladt højere fangster end den videnskabelige rådgivning anbefalende. F.eks. blev der i perioden 2000 til 2010 anbefalet 0 fangst af torsk i Nordsøen og Skagerrak, men politisk blev der alligevel tilladt fangster på mellem 20- og 40.000 t årligt.

Først i 2010 blev der vedtaget en langsigtet forvaltningsplan for torskebestanden i både Nordsøen og Østersøen med det klare formål at genopbygge bestandene til et niveau, der kunne danne grundlag for et potentielt langsigtet, bæredygtigt fiskeri.

Og det har virket! Torskebestandene er langsomt ved at komme sig igen i både Nordsøen og Østersøen, og fiskekvoterne bliver langsomt øget tilsvarende. Bestanden af gydemodne fisk er dog fortsat milevidt fra, hvad den var før overfiskeriet tog til i 80’erne og 90’erne, men pilen peger opad.

I Kattegat er situationen dog markant anderledes. Her ligger bestanden af torsk fortsat på et historisk lavt niveau, og der har reelt ikke været et direkte torskefiskeri i Kattegat siden år 2000.  Landingerne udgøres af tilladelig bifangst i fiskeriet efter jomfruhummer, og de har de seneste 10 år ligget på under 2% af fangsterne omkring 1980.

Et enkelt område adskiller sig bemærkelsesværdigt fra det øvrige Kattegat. Området ligger i det sydøstlige Kattegat. I 2009 indførte Danmark og Sverige et forbud mod trawlfiskeri i netop dette område med henblik at få torskebestanden på fode igen.

Og det har virket! Siden 2012 er gydebestanden steget markant – ca. 300%! Her er det dog vigtigt at huske, at udgangspunktet var en bestand tæt på nul, så en 3-dobling af gydebestanden bringer den kun op på et niveau, der stadig er historisk lavt.

Dog viser rapporter, at både danske og svenske erhvervsfiskere fanger flere torsk i områderne uden for det beskyttede område – og det samme gør fritidsfiskerne på den svenske vestkyst. Meget tyder derfor på at det trawlfrie område fungerer som en effektiv rugekasse!

Og den gode historie fortsætter! Trawlforbuddet ser også ud til at have haft en positiv påvirkning af livet på havbunden! Bundfaunaen er blevet væsentligt mere mangfoldig i forhold til tidligere. De svenske Länsstyrelser i Vestra Götaland, Halland og Skåne har i 2014 gennemført et antal undersøgelser i området, og de har fundet, at den bløde mudderbund i dag huser tætte populationer af både søfjer og søstrå. Begge arter er særligt følsomme for bundtrawling, og de forekommer af samme grund i dag kun på få og spredte områder i Kattegat. De svenske myndigheder anbefaler varmt, at trawlforbuddet opretholdes.

Så der er ganske enkelt tale om en enestående ”win-win situation” i det sydøstlige Kattegat, hvor både erhvervsfiskeri og miljøforbedringer går hånd i hånd.

Men der er sorte skyer på himlen over Kattegat. Vores egen miljøminister har indtil videre fastholdt, at området skulle genåbnes for trawlfiskeri. Uanset hvad svenskerne mener! Og uanset hvad virkeligheden viser.

Hvis det sker, vil de få torsk, der har fået lov til at vokse sig større end mindstemålet, blive fanget i løbet af ingen tid – formentlig inden for et år! Og alle de følsomme bunddyr vil blive pløjet ned. Og så er vi tilbage ved niveau nul igen.
Vi efterlyser derfor med stor stemme en politisk tilgang, hvor havmiljøet bliver beskyttet samtidig med, at de erhvervsøkonomiske interesser imødekommes langsigtet og bæredygtigt.

Hvis trawlforbuddet bevares, vil torskebestanden langsomt bygges op igen, og i løbet af en kortere årrække vil der atter kunne fanges torsk flere steder i Kattegat. Rugekassen vil fortsætte med at levere sit ”overskud” af fisk ud til resten af Kattegat, og vi vil alle få et unikt og mere mangfoldigt havmiljø i Kattegat.

Vi opfordrer derfor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at vise handlingskraft og ansvarlighed – fasthold trawlforbuddet i det sydøstlige Kattegat og beskyt vores fælles naturperle!

Alt andet vil være torskedumt!
  
Bliv medlem af WWF
Susanne Lildal Amsinck, chef for Dansk Naturbeskyttelse, WWF Verdensnaturfonden.
© WWF DK Forstør
Peter Blanner, senior marinbiolog, WWF Verdensnaturfonden.
© WWF DK Forstør
Vi opfordrer derfor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at vise handlekraft og ansvarlighed: Fasthold trawlforbuddet i det sydøstlige Kattegat og beskyt vores fælles naturperle!
© WWF DK/Esben Warming Pedersen Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus