Vind bæredygtig fiskemenu til Copenhagen Cooking | WWF Denmark

Vind bæredygtig fiskemenu til Copenhagen Cooking



Nyhed lagt på den 14 august 2012   |  
Tun Fisk Fiskeri Hav MSC Hav
Jacana tuna fish landing. Puerto Princesa, Palawan, Philippines. 24 April 2009
© Jürgen Freund / WWF
Under Copenhagen Cooking, Københavns årlige madfestival, sætter nogle af byens bedste restauranter bæredygtige fisk på menuen med udgangspunkt i WWF’s fiskeguide ”Hva’ for en fisk”. Vil du have en uforglemmelig smagsoplevelse med bæredygtige fisk på tallerkenen, så deltag i konkurrencen og vind en middag for to. 

Ni restauranter serverer fisk med omtanke

Når Copenhagen Cooking skydes i gang fra den 24. august til den 2. september, vil ni forskellige restauranter servere fisk for gæsterne, som er fanget med omtanke. Restauranterne har i samarbejde med Grønne Erhverv fra Københavns Kommune sammensat de lækre menuer med fisk, der kommer fra fiskebestande, som er sunde og bæredygtige.

Anbefalinger fra WWF's fiskeguide

Menuerne er lavet ud fra anbefalinger fra WWF’s fiskeguide, der sikrer, at fisken kommer fra en bæredygtig bestand. WWF understøtter også miljømærkning af fisk, herunder MSC (Marine Stewardship Council) for vildtfangede fisk, ASC (Aquaculture Stewardship Council) for opdrættede fisk og skaldyr eller det røde Ø-mærke. Fiskeguidens anvisninger og miljømærkerne sikrer internationale standarder for bæredygtige fiskerier, og giver dig sikkerhed for at den lille fisk på din tallerken ikke har bidraget til overfiskeri, kæmpe-udsmid og massiv ødelæggelse af havbunden.

Globalt overfiskeri

Globalt er 85 % af alle verdens fiskebestande enten fuldt udnyttede, overfiskede eller fisket på grænsen til kollaps. Alene i EU er 75 % af fiskebestandene overfiskede. Derfor er det positivt, at restauranterne, i samråd med Grønne Erhverv og WWF, giver deres gæster det bæredygtige valg og udbreder kendskabet til de forskellige miljømærkninger, der er på fisk.

Blåmuslinger med skummet lakridssauce?

Nyd f.eks. en menu med økologiske blåmuslinger til forret, og stegt knurhane med fennikel, syltede kartofler og skummet lakridssauce som hovedret. Eller hvad med MSC-mærket torsk med citron vinegrette og grillet hornfisk?

Se menuerne og deltag i konkurrencen

Se alle menuerne og deltag i konkurrencen fra Grønne Erhverv her www.kk.dk/groenneerhverv

Husk også at tage fiskeguiden “Hva’ for en fisk” med næste gang du skal i supermarkedet eller på restaurant, så du kan efterspørge og nyde den bæredygtige fisk med god samvittighed. Du kan downloade den her. 

Tun Fisk Fiskeri Hav MSC Hav
Jacana tuna fish landing. Puerto Princesa, Palawan, Philippines. 24 April 2009
© Jürgen Freund / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus