Når fiskene flytter til Grønland | WWF Denmark

Når fiskene flytter til Grønland



Nyhed lagt på den 01 marts 2012   |  
Arktis Grønland Is
Kayak and glacier, Qaanaaq, Greenland, Arctic.
© Staffan Widstrand / WWF
I takt med at havtemperaturerne stiger, bliver flere områder beboelige for fisk og andre havdyr, der ellers normalt kun findes under varmere himmelstrøg. Det påvirker de skrøbelige økosystemer i de arktiske farvande. Også de grønlandske fiskere skal omstille sig til nye tider.

Af Anne Burlund

Indlandsisen smelter, havisen svinder ind, og havene stiger og bliver varmere. Den globale opvarmning er i fuld gang. Det mærkes særligt i Arktis, hvor klimaforandringerne er en stor udfordring. Siden 1980 er den gennemsnitlige temperatur steget dobbelt så meget i Arktis sammenlignet med resten af verden. Især langs den grønlandske kyst er temperaturen steget hurtigt.

Selv små temperaturstigninger kan betyde store forandringer for livet i havet. Når vandet bliver varmere, bliver det samtidig også beboeligt for flere af de fisk og havdyr, der ellers foretrækker sydligere himmelstrøg,” forklarer Christoph Mathiesen, der er programleder for fiskeri og akvakultur i WWF Verdensnaturfonden.

Alene i farvandene ud for Grønland er der fundet hele 60 nye arter siden 1992. Ifølge flere forskere er mindst seks af de nye arter sandsynligvis svømmet nordpå på grund af de øgede temperaturer som følge af klimaforandringerne, nemlig laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske, snippe og makrel, der alle også lever i de danske farvande.

Torsken er tilbage

Torsken er en af de gamle kendinge, der efter flere årtiers retræte nu også er på vej tilbage til Grønlands farvande. Den sølvfarvede fisk var helt central i det grønlandske fiskeri i 1950’erne og 1960’erne, men på grund af overfiskeri og et koldere klima var bestanden tæt på kollaps i slutningen af 1960’erne. Den populære fisks genkomst skyldes blandt andet, at dens foretrukne føde – en speciel slags vandlopper – også er rykket nordpå, fordi der er blevet for varmt i Nordsøen.

De mange arters indtog kan have store konsekvenser for Arktis’ økosystem. De nyankomne fisk kan eksempelvis udkonkurrere eksisterende fiskearter. Også sammensætningen af plankton og små organismer, som er fødegrundlag for fisk og havfugle, ændrer sig med de stigende temperaturer, og det har konsekvenser for resten af fødekæden.

Rejen som klimamåler

Den grønlandske reje er en af de arter, der kan risikere at gå en hård fremtid i møde. Da rejen er en koldtvandsart, er dens livscyklus tilpasset det koldere klima i Norden. Og når havet bliver varmere, forsvinder en del af rejens levegrundlag. Torskens genindtog gør heller ikke livet lettere for rejerne. Rejer udgør nemlig en væsentlig del af føden for de mindre torsk, og der er derfor en tydelig sammenhæng mellem udvikling i bestanden af rejer og torsk.

Da rejer er specielt følsomme over for ændringer i temperaturen og er centralt placeret i fødekæden, fungerer de ifølge Grønlands Naturinstitut derfor som et varslingssystem om klimaforandringer. Man kan nemlig se, hvordan ændringerne påvirker rejerne, før man kan se effekten på andre arter. Hvis man kan spore en nedgang i mængden af smårejer, kan det derfor være det første signal om, at der er ved at ske grundlæggende ændringer i det marine økosystem, der omkranser verdens største ø.

Fiskerne må omstille sig

Men det er ikke kun det skrøbelige liv i det blå dyb, der bliver påvirket af klimaforandringerne og de stigende temperaturer. Også de grønlandske fiskere må indstille sig på nye tider. Fiskeriets betydning for Grønlands økonomi er enorm; hver fjerde grønlænder arbejder inden for fiskeriet og eksporten af fisk og skaldyr udgør hele 88 procent af landets samlede eksport. Heraf står rejeeksporten for mere end halvdelen, mens eksporten af torsk i dag tæller under ti procent.

Det kan få konsekvenser for det grønlandske samfund, hvis fiskerne efter flere årtier med overvejende rejefiskeri nu skal omstille sig igen og investere i et målrettet torskefiskeri. Der er ingen, som kan vurdere, hvor længe torsken bliver i Grønland, og om bestanden vil fortsætte med at vokse. Det er derfor meget risikabelt, når fiskerne skal foretage investeringer, selvom der kan være gode penge at tjene på torsk,” siger Christoph Mathiesen.

Manglende forvaltningsplaner

I takt med at havisen smelter, er nye havområder samtidig blevet tilgængelige for fiskeri. Men der er endnu ikke vedtaget internationale planer for, hvordan de nye fiskeområder skal forvaltes, og det mener Christoph Mathiesen er problematisk:

”Det er helt afgørende, at man venter med at fiske i disse områder, indtil landene omkring Arktis er blevet enige om en international regulering. Det kræver grundig dokumentation om fiskebestandenes og havmiljøets tilstand, så forskere og politikere kan vurdere, hvordan fiskeri i de ”nye” områder vil påvirke det sårbare arktiske havmiljø,” siger Christoph Mathiesen, der understreger, at WWF derfor skubber på for, at der hurtigst muligt bliver indgået internationale aftaler, der sikrer en robust fiskeriforvaltning i Arktis.
Arktis Grønland Is
Kayak and glacier, Qaanaaq, Greenland, Arctic.
© Staffan Widstrand / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus