EU's klima og energipolitik | WWF Denmark

EU's klima og energipolitik



Grøn omstilling til gavn for både klimaet og økonomien

EU-landene er i dag samlet set verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser og har desuden historisk set bidraget betydeligt til den globale opvarmning som følge af den industrielle udvikling og velfærdsopbygning. Derfor er det så vigtigt, at EU er progressiv i bekæmpelsen af klimaforandringer.
WWF mener, at grøn omstilling er et af de overordnede svar på, hvordan EU kan yde et fair bidrag til, at kloden kommer ud af klimakrisen. Men EU har derudover en klar økonomisk interesse i at reducere afhængigheden af importerede fossile brændsler og i at styrke eksportmulighederne for europæisk produceret grøn energiteknologi.

I bestræbelserne på at fremme en grøn europæisk omstilling arbejder WWF i Danmark tæt sammen med WWF i andre EU-lande og med vores WWF-lobby kontor i Bruxelles, European Policy Office (EPO).
 

WWF arbejder bl.a for følgende punkter

  • Grøn omstilling skal være centralt omdrejningspunkt i EU’s energiunion

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har gjort etableringen af en europæisk energiunion til en mærkesag for EU-Kommissionen. Hensigten er, at energiunionen bl.a. skal styrke forsyningssikkerheden, den europæiske energiinfrastruktur og EU’s reduktion af drivhusgasser. For WWF er det afgørende, at den grønne omstilling bliver et helt centralt omdrejningspunkt for energiunionen. 
  • Mere ambitiøse mål for CO2-reduktion

EU har forpligtet sig til at reducere sin samlede udledning med 80-95 procent i 2050 i forhold til 1990. WWF mener, at den globale udvikling i dag peger på, at Europa bør gå efter at nå den høje ende af sin 2050-forpligtelse, dvs. en reduktion på 95 procent.

Derfor arbejder WWF for, at EU hæver sine klima- og energimål for 2030, hvor EU bl.a. har vedtaget at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 40 procent. Et stærkere delmål for 2030 er et helt nødvendigt skridt, hvis EU skal være på linje med en 95 procent-reduktion i 2050 og yde sit bidrag til, at tograders-målsætningen kan holdes globalt.
  • Investeringer i VE og energibesparelser skal højt op på dagsordenen

Investeringer i vedvarende energi og energibesparende teknologier er helt centrale for den grønne omlægning af energisektoren. Vi arbejder for, at EU sætter en målsætning om at være 100 procent omstillet til vedvarende energi senest i 2050. 

WWF mener ikke, at de 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet, som EU-landene besluttede i oktober 2014, er ambitiøse nok. For det første viser EU-Kommissionens egne beregninger, at et mål om 27 procent vedvarende energi og 27 procent energieffektivitet nogenlunde svarer til det, man under alle omstændigheder forventer vil blive nået i 2030. For det andet skaber det usikkerhed, at VE-målet kun er bindende på EU-niveau og ikke vil blive fordelt ud på de enkelte EU-lande. For hvordan sikrer man så, at alle lande bidrager nok til, at målet nås?
  • EU’s kvotesystem skal bringes til at fungere

Da EU’s kvotesystem blev etableret i 2005, var hensigten, at kvotesystemet skulle bidrage til at nedbringe CO2-udledningen fra industrien og energisektoren ved at sætte en pris på forureningen. Kvotesystemet lider imidlertid under, at der er udstedt alt for mange kvoter. Det betyder, at prisen for en CO2-kvote langt lavere end de ca. 30 euro/t, som EU oprindeligt forventede. WWF mener, at det er helt nødvendigt at annullere overskydende kvoter, hvis prisen skal bringes op på et niveau, hvor den rent faktisk kan motivere industrien til at gøre en større indsats for at nedbringe sine udledninger.
  • Bioenergiens rolle

Bioenergi vil komme til at spille en vigtig rolle, når EU skal gøre sig fri af fossile brændsler. WWF mener dog, at man kun skal anvende bioenergi som en sidste udvej, hvor der ikke er andre vedvarende energi-alternativer, og at bioenergien skal  være bæredygtig, så verdens fødevareressourcer og naturområder ikke bliver kompromitteret. Derfor arbejder vi på, at EU snarest vedtager fælles bæredygtighedskriterier for biomasse.