WWF's rejseguide | WWF Denmark

WWF's rejseguide



Vietnam Souvenir Turisme Dyr rel=
Selling marine souvenirs An unfortunate side-effect of the growing tourism industry Vietnam
© Meg Gawler / WWF
Hvilken destination, du end vælger, sætter turen et aftryk på miljøet. Du kan heldigvis selv gøre meget for at mindske det. Følg WWF’s rejsetips, så er du godt på vej til en mere ansvarlig rejse.

Overvej rejsemål – og bliv lidt længere

Flyrejser udleder store mængder CO2. Overvej derfor rejsemål, der ikke er så langt væk. Vælger du alligevel en længere flyrejse, så bliv væk i længere tid – og rejs i stedet knap så ofte.

Vælg den mest miljøvenlige rejseform

Tag tog, bus eller skib frem for at flyve, når det kan lade sig gøre. Kan flyveturen ikke undgås, så køb CO2-kvoter. WWF anbefaler Gold Standard, der investerer i projekter, der reducerer den mængde drivhusgasser, som din rejse har udledt.

Bo med omtanke

Vælg hotel ud fra om de genbruger, bruger miljøvenlige og lokale produkter og er energieffektive. Kommer strømmen fx fra vedvarende energikilder som solenergi og vandkraft?

Støt lokalbefolkningen og bevar naturen

De penge, du bruger på rejsen, er med til at udvikle og præge turismen. Støt derfor turarrangører, der sikrer indkomst til lokalbefolkningen og som er med til at bevare områdets natur.

Tag ikke souvenirs fra truede dyr med i kufferten

Nogle souvenirs kan ende med at koste meget mere, end du har betalt for dem. Undgå souvenirs lavet af truede dyr eller planter, fx skildpaddeskjold, elfenben og koraller – de er ofte ulovlige.