WWF: Ikke kun på hjemmebane regeringen kører med håndbremsen trukket, når det gælder klimaet | WWF Denmark

WWF: Ikke kun på hjemmebane regeringen kører med håndbremsen trukket, når det gælder klimaet



Nyhed lagt på den 18 november 2016   |  
47 udviklingslande - bl.a. Maldiverne, Bangladesh, Nepal og Phillippinerne - erklærede sig under COP22 parate til at sætte alt ind på at køre 100 procent på vedvarende energi inden år 2030 - 2050.
© WWF
COP22 blev første partsmøde under Paris-aftalen, som nu er ratificeret af flere end 110 lande, som tilsammen står for næsten 80% af det globale udslip af drivhusgasser.
 
- Når historien skal skrives vil det vise sig, at COP22 har været en milepæl i den globale klimakamp. COP’en cementerede indtrykket af, at der er solid global opbakning til den fortsatte indsats, siger WWF Verdensnaturfondens klima- og miljøchef John Nordbo.
 
- Den grønne omstilling går videre. Trump eller ej. Heldigvis fastholder Kina sin offensive og ambitiøse klimapolitik. Det er hovedindtrykkene fra COP22, fortsætter John Nordbo, som også peger på, at 365 af USA’s 500 største virksomheder sendte en fælles erklæring til Trump om, at USA skal fortsætte med at sætte ind mod den globale opvarmning, og at USA skal blive i Paris-aftalen.

WWF ikke imponeret over dansk indsats 
Klima- og miljøchef John Nordbo er ikke imponeret over den danske indsats:
 
- På COP22 blev det diskuteret, hvordan COP24 i 2018 kunne gøres til det næste store toppunkt i den globale klimaindsats, hvor der kan sættes fokus på behovet for at alle lande øger deres ambitionsniveau, så det bliver muligt at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader og helst nede på 1,5 grader som fastsat i Paris-aftalen. Men hverken Danmark eller EU gjorde en indsats for at sikre en klar beslutning om dette.
 
- Danmark holdt lav profil og undlod at fremlægge forslag, som ville skabe fremdrift i den globale klimaindsats. Det er desværre ikke kun på hjemmebane, at regeringen kører med håndbremsen trukket, når det gælder klimaet.
47 udviklingslande - bl.a. Maldiverne, Bangladesh, Nepal og Phillippinerne - erklærede sig under COP22 parate til at sætte alt ind på at køre 100 procent på vedvarende energi inden år 2030 - 2050.
© WWF Forstør
Før var Kina verdens store kul-skurk - nu afvikler Kina med stor hast landets kulminer.
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus