Danske NGO’er: Martin Lidegaard og andre ministre må nu sætte langt mere ambitiøs dagsorden på COP18 | WWF Denmark

Danske NGO’er: Martin Lidegaard og andre ministre må nu sætte langt mere ambitiøs dagsorden på COP18



Nyhed lagt på den 04 december 2012   |  
Energi Klima
Thermal image of an incandescent 60-watt bulb.
© National Geographic Stock/ Tyrone Turner / WWF
Verdens Lande forhandler i øjeblikket på klimatopmødet COP18 i Qatar om, hvad der skal gøres ved de globale klimaændringer. Op til mødet har en række rapporter fra bl.a. Verdensbanken, UNEP og det Europæiske Miljøagentur samstemmende peget på, at vi er i fuld fart på vej mod katastrofale globale klimaændringer. Alligevel går det meget langsomt med forhandlingerne i Qatar.

Fra onsdag leder miljø- og klimaministrene, herunder den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard, formelt forhandlingerne. De danske miljø- og udviklingsorganisationer, der deltager i COP18, mener, at det er helt afgørende, at ministrene nu sætter langt mere fart og ambition i forhandlingerne, og at den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard har en nøglerolle.

Forhandlingerne går for langsomt – brug for politisk handling nu

Forhandlingerne her går alt for langsomt. Det er som om, landene ikke har erkendt, at vi er i fuld fart på vej mod en klimakatastrofe, og de alle må gøre langt mere for at vende udviklingen. Det er i allersidste øjeblik og vi må have politisk handling nu” siger Troels Dam Christensen, koordinator for de danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen.

EU må lytte mere til fattigste og mest sårbare lande

De danske organisationer mener, at den danske klima- og energiminister er i en nøglerolle bl.a. i forhold til at etablere et bedre samarbejde mellem EU og de fattigste og mest sårbare lande. ”Sidste år var Martin Lidegaard en afgørende spiller for at etablere et tættere samarbejde mellem EU og de fattige og sårbare lande. Men dette samarbejde er siden blevet nedprioriteret af EU”, siger John Nordbo, WWF Verdensnaturfonden. ”Det er afgørende, at ministeren nu kaster kræfter ind på at styrke samarbejdet, og at EU i langt højere grad er lydhør overfor de synspunkter, som de fattige og sårbare lande har for at styrke klimaindsatsen”.

Hent hele pressemeddelelsen her på siden. For yderlige info kontakt John Nordbo, WWF Verdensnaturfonden på +974 33 31 83 86, mail: j.nordbo@wwf.dk
Energi Klima
Thermal image of an incandescent 60-watt bulb.
© National Geographic Stock/ Tyrone Turner / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus