Delvist veto fra Præsident Dilma er ikke nok til at beskytte regnskoven | WWF Denmark

Delvist veto fra Præsident Dilma er ikke nok til at beskytte regnskoven



Nyhed lagt på den 29 maj 2012   |  
Amazonas Brasilien Skov Afskovning Regnskov
Smoke rising from a fire in the Amazon, alongside the Interoceanica highway in Brazil.
© Brent Stirton / Getty Images / WWF
Brasiliens Præsident Dilma Rousseff ville hverken godkende eller nedlægge fuldt veto mod den omstridte skovlovgivning, da tidsfristen for hendes vetoret udløb den 25. maj. På trods af massiv kritik fra hendes egen befolkning og en international protest fra over 2 millioner mennesker verden over, valgte præsidenten et delvist veto, der afviser 12 ud af 84 punkter i lovgivningen.

"Gennem det sidste årti har Brasilien gjort gode økonomiske og miljømæssige fremskridt. Hendes delvise veto over for den nye skovlovgivning skaber stor usikkerhed for den brasilianske regnskovens fremtid. Det er ærlig talt en trist nyhed. Hun skulle selvfølgelig have nedlagt et klart veto." Siger Gitte Seeberg, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Præsidentens afgørelse kommer få uger inden Brasilien er vært for FN’s topmøde for bæredygtig udvikling i Rio, og beslutningen om et delvist veto sender et mudret signal om Brasiliens engagement i bæredygtig udvikling.

Det er en rigtig dårlig nyhed, hvis hun bare sender lovforslaget tilbage for senere hen at underskrive et nyt forslag, der ikke er meget bedre, når mediestormen har lagt sig. Skovlovgivning bør i stedet forbedres og styrkes betydeligt. I 2012 er det omsonst at have en lovgivning på bordet, der forringer miljøet så meget, når vi har stærkt brug for det modsatte. Præsident Rousseff burde have sagt klart nej og brugt sin vetoret" siger Gitte Seeberg.

KONTAKT: Kommunikationsmedarbejder, Annemette Nielsen på 26 29 97 71 eller a.nielsen@wwf.dk
Amazonas Brasilien Skov Afskovning Regnskov
Smoke rising from a fire in the Amazon, alongside the Interoceanica highway in Brazil.
© Brent Stirton / Getty Images / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus