Ny kampagne: Pres dit supermarked! | WWF Denmark

Ny kampagne: Pres dit supermarked!



Nyhed lagt på den 21 marts 2017   |  
Pres dit supermarked!
© Jens Trolle Grafisk
Mange af de varer, du tager ned fra hylderne i supermarkedet, har gjort skade på vores sårbare natur og dyreliv. WWF lancerer derfor tirsdag en ny stor kampagne, der skal lægge pres på supermarkederne og få dem til at sikre anstændige fødevarer.

- Forbrugerne skal kunne have tillid til, at alt hvad de putter i indkøbskurven er ordentligt produceret. Supermarkederne har et stort ansvar for at sikre, at bøffen i køledisken ikke har ryddet regnskov, at tunen i dåsen ikke er overfisket, og at det er nemt og attraktivt som forbruger at vælge de grønne og klimavenlige varer, understreger Christoph Mathiesen, seniorrådgiver på fødevarer i WWF Verdensnaturfonden og fortsætter:

- 38 procent af klodens samlede landareal bliver i dag brugt til landbrug, der er en af største trusler mod verdens naturområder og mangfoldigheden af arter – og en af de største årsager til, at den globale opvarmning eskalerer. 

WWF har derfor lanceret en ny kampagne, der stiller 5 krav til landets supermarkeder om at sikre anstændige fødevarer: Ved at skrive under, er du med til at lægge pres på supermarkederne. Jo flere vi står sammen om at kræve bæredygtig og anstændig mad, desto større pres på supermarkederne for konkret handling!

1) Grøn og klimavenlig mad skal være nemt og attraktivt.
2) Madspild skal stoppes.
3) Økologi skal altid være en mulighed.
4) Fisk og skaldyr skal være fanget og opdrættet med omtanke for naturen.
5) Ingen varer skal have tropisk skov på samvittigheden.


- Det er alarmerende vigtigt at fremme bæredygtig fødevareproduktion og for alvor gøre det moderne og nemt at spise klimavenligt. Supermarkederne spiller en afgørende rolle som bindeled mellem forbrugerne og fødevareproducenterne – og har stor magt over om varerne på hylderne i butikken er bæredygtige og ikke presser natur og klima, understreger Christoph Mathiesen og fortsætter:

- Det er ambitiøse krav, WWF stiller til supermarkederne. Men det er også krav, som er mulige at indfri – og som åbner for nye forretningsmuligheder for dem, som ser potentialet i det her og er klar til at leve op til forbrugernes øget forventninger om sunde, anstændige og bæredygtige varer.

Skriv under nu ved at klikke her!
 
Pres dit supermarked!
© Jens Trolle Grafisk Forstør
Krav #1: Grøn og klimavenlig mad skal være nemt og attraktivt
© Jens Trolle Grafisk Forstør
Krav #2: Madspild skal stoppes
© Jens Trolle Grafisk Forstør
Krav #3: Økologi skal altid være en mulighed
© Jens Trolle Grafisk Forstør
Krav #4: Fisk og skaldyr skal være fanget og opdrættet med omtanke for naturen.
© Jens Trolle Grafisk Forstør
Krav #5: Ingen varer skal have tropisk skov på samvittigheden.
© Jens Trolle Grafisk Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus