Mad til milliarder | WWF Denmark

Mad til milliarder



Nyhed lagt på den 03 april 2017   |  
Vores madkultur lægger pres på natur og dyreliv.
© WWF
Klodens befolkning er i rasende vækst, og om få årtier vil vi være over ni milliarder mennesker. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi kan mætte de mange milliarder munde og samtidig passe på vores sårbare økosystemer, dyreliv og klima?


HAR DU SKREVET UNDER PÅ 5 KRAV TIL DIT SUPERMARKED?


148 mennesker. Så mange vokser jordens befolkning med i minuttet. Hvis prognoserne holder stik, vil vi om kun 80 år være hele 11 milliarder hoveder på kloden – eller knap fire milliarder mere end i dag. Når så mange mennesker skal have mad i maven, er det nødvendigt med enorme mængder fødevarer – og ikke mindst plads at dyrke den på.
 
Det betyder, at naturen presses tilbage på mindre og mindre plads, og at klimaet og biodiversiteten trues. 38 procent af klodens samlede landareal bliver i dag brugt til landbrug – i Danmark er tallet over 60 procent. Hvis man dertil ’fjerner’ den plads, vi bygger huse og veje på, er der ikke meget areal tilbage til vild natur.
 
”Det industrielle landbrug er en af største trusler mod verdens naturområder og mangfoldigheden af arter – og en af de største årsager til, at den globale opvarmning eskalerer. Det er derfor alarmerende vigtigt at fremme bæredygtig fødevareproduktion og for alvor gøre det moderne at spise klimavenligt,” understreger Christoph Mathiesen, programleder i WWF Verdensnaturfonden.
 
Fødevaremangel eller fordelingsproblem?
I dag forbruger vi globalt på en måde, der svarer til, at vi havde 1,6 jordklode til rådighed. Det er særligt os i den vestlige verden, der driver rovdrift på jordens ressourcer og forbruger over evne. Hvis alle skal spise ligesom os, skal vi øge fødevareproduktionen tre til fire gange.
 
Men selvom vi allerede i dag skal mætte milliarder af munde, mangler vi ifølge flere forskere faktisk ikke mad. Problemet er snarere, at goderne bliver ulige fordelt globalt, forklarer Christoph Mathiesen. En tredjedel af de fødevarer, vi producerer globalt, går nemlig hvert år til spilde samtidig med, at 800 millioner mennesker sulter. I EU hældes absurde 88 millioner tons mad direkte i skraldespanden hvert eneste år.
 
Står over for afgørende valg
I 2050 vil vi være over ni milliarder mennesker på planeten, og skal derfor ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO bruge 70 procent mere mad end i dag – ligesom forbruget af energi og ferskvand også vil stige markant. Så hvad er løsningen?
 
Forskere og eksperter over en bred kam er enige om, at det bliver nødvendigt både at effektivisere landbruget og ændre vores forbrugsmønstre markant. Ifølge flere forskere kan vi skære mellem 30-70 procent af vores CO2-udledning i 2050 alene ved at ændre vores kostvaner.
 
Ifølge Christoph Mathiesen handler det netop om at skrue på flere knapper samtidig. Vi skal både til at spise mere klimavenligt – for eksempel skære ned på kødforbrug og spise mere grønt – og undgå overforbrug og madspild, og så skal madproducenterne opskalere udviklingen af velsmagende og nemme alternativer, som ikke belaster planeten.
 
”Politikerne skal også på banen og opstille bedre rammebetingelser og lovgivning for klimavenlige fødevarer, ligesom supermarkederne skal gå forrest og vise vejen for forbrugerne, så det bliver nemmere at spise klimavenligt og stadig leve godt,” siger Christoph Mathiesen og fremhæver blandt andet COOP, der i januar meldte ud, at man vil øge omsætningen på frugt og grønt med 50 procent over de næste fem år.
 
Også Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi, Klima og Vand ved Aarhus Universitet, tilslutter sig, at der skal nye boller på suppen, hvis vi fortsat skal have en mangfoldig natur og mad nok til vores børn og børnebørn. Han mener, at vi kan fortsætte, som vi gør i dag, i højst 30 år endnu:
 
”Vi står derfor over for et afgørende valg om, vi ønsker at bruge vores landbrugsproduktion til fødevarer, dyrefoder, energiafgrøder som majs og sukkerrør eller til alternativer. Vi kan ikke det hele på én gang. Vi vil gerne producere mad til en stigende befolkning, men vi vil også gerne erstatte fossile brændsler med bioenergi. Dén prioritering bliver rigtigt afgørende i de kommende år,” siger Jørgen E. Olesen.
 
Middelklassen vil have kød
Særligt i Afrika og Asien vil befolkningerne boome over de næste årtier. Den voksende middelklasse har en glubende appetit på kød, for når folk bliver rigere, bliver deres kødforbrug også større. Den globale produktion af oksekød er eksempelvis firedoblet siden 1960.
 
Når milliarder af mennesker vil have mere kød på tallerkenen, har det store konsekvenser for miljø, natur og klima. Mens et kilo gulerødder for eksempel kun kræver 0,12 m2 jord og 130 liter vand at producere, lægger et kilo oksekød beslag på hele 21 m2 jord og 15.500 liter vand.
 
Samtidig bliver kæmpe skovområder i troperne hvert år ryddet for at skaffe plads til enorme marker med soja, der bruges som foder til vores svin, kyllinger og køer. Når noget kommer ind, skal noget andet ud, og køernes mange prutter og bøvser udleder ligeledes store mængder metangas foruden lattergas fra husdyrgødningen, der sætter skub i den globale opvarmning. Fødevaresektoren står for 19-29 procent af den globale udledning af drivhusgasser, og særligt det ’røde’ kød som okse, svin og lam er de store klimasyndere.
 
”Hvis vi skærer ned på vores kødforbrug, er det både til gavn for naturen og løser en del af problemet med at skaffe mad nok til alle. I Europa får vi dobbelt så meget protein, som vi har brug for. Så det handler mere om oplevelse og kultur end om ernæring,” understreger Jørgen E. Olesen.
 
Oksekød skal være luksusvare
Selvom hver femte af os, ifølge COOP Analyse, har skåret ned på vores kødforbrug det seneste år, vælger tre ud af fire stadig først kødet og derefter grøntsagerne, når vi skal finde på aftensmad. Og det er svært at ændre vores indgroede madvaner. Derfor anbefalede et stort flertal i Det Etiske Råd sidste forår at indføre en klimaafgift på oksekød. Rådet mener, at danskerne er etisk forpligtet på at ændre kostvaner, da klimaforandringerne ifølge Rådet er ”et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen.”
 
Vi har i dag afgifter på for eksempel cigaretter, spiritus, nødder, biler og andet, der betragtes som luksusvarer. Og ifølge WWF’s Christoph Mathiesen skal vi netop til at betragte oksekød som en luksusvare, som vi værdsætter og nyder i mindre mængder og ved særlige lejligheder.
 
Forskere og eksperter er splittede i spørgsmålet om en klimaafgift på oksekød. Ifølge Jørgen E. Olesen kunne det formentlig godt medføre et lavere kødforbrug, men professoren tror ikke, at det er den eneste løsning:
 
”Der er ikke politisk opbakning til en klimaafgift i dag. Vores kultur tilsiger, at alle har ret til at spise kød til hverdag. Så vi skal ændre kultur, før det batter. Når man har kunnet indføre en afgift på for eksempel cigaretter, er det fordi, der gennem årtier har været en massiv lobbyindsats om cigaretters sundhedsskadelige virkning.”
 
Melorm som den nye mørbrad
Klimaafgift på kød eller ej. Ifølge Christoph Mathiesen er det uomtvisteligt, at vi allerede i dag bliver nødt til at ændre kostvaner og skære ned på vores kødforbrug, hvis vi skal passe på naturen og klimaet – og der skal være mad nok til alle i fremtiden.
 
En af de nye fødevaretrends, der brager frem i disse år – og af flere fremhæves som en del af løsningen på befolkningsboom og rovdrift på naturen – er insekter. Melorme, fårekyllinger og græshopper er en langt mere effektiv måde at producere protein på end traditionelt kød. De bruger for eksempel mindre end ti procent af det areal, som samme mængde kvæg skal bruge og kan produceres i højden, hvilket af gode grunde ikke kan lade sig gøre med større dyr. Insekter bruger derudover mindre end en tusindedel af det vand, der bruges til at producere samme mængde oksekød og udleder op til 1.000 gange færre drivhusgasser end svine- og kvægproduktion.
 
2 mia. insektspisere
FN regner med, at der bliver spist insekter af to milliarder mennesker i 80 lande verden over. Ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann, der er ph.d. og insektspecialist ved Teknologisk Institut, kan insekter som fødevare udgøre et marked i Europa på over to milliarder kroner årligt i 2020.
 
”Der er et helt enormt potentiale i insekter. Insekter er en bæredygtig og ressourceeffektiv måde at producere proteinrige fødevarer på – og det kan indgå i dyrefoder til vores millioner husdyr, så vi ikke behøver rydde regnskove i Sydamerika for at dyrke soja, der skal transporteres den halve klode rundt,” forklarer Lars-Henrik Lau Heckmann, der dog erkender, at mange danskere stadig har et vist forbehold over for at erstatte mørbraden med melormen.
 
”Vi har stadig et distanceret forhold til vores mad og den måde, den bliver produceret på. Vi er for eksempel ikke vant til at spise hele dyr. Men insekter er jo egentlig bare flyvende rejer!” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
 
Kød-laboratorier 
Birthe Linddal, der er sociolog og fremtidsforsker, har i flere år beskæftiget sig med og analyseret fødevaretrends. Hun tror ikke, at græshopper og melorme vil erstatte hakkebøffer og koteletter inden for den nærmeste fremtid. Til gengæld ser hun allerede inden for de næste årtier et stort potentiale i kunstigt kød – altså kød dyrket på laboratorier ud fra stamceller fra levende dyr. 
 
”I dag sælges der både vildtfangede og farmede fisk, så hvorfor ikke også dyrket kød? Det kan være med til at skaffe kød og protein til en stigende befolkning og er bedre for både naturen, klimaet og ikke mindst dyrene,” understreger Birthe Linddal, der tror, at det bliver svært at få folk til helt at droppe de saftige bøffer på middagsbordet.
 
”Jeg tror, at vi vil se mere til flexitar-modellen, hvor det ikke er forbudt at spise kød, men at mange flere ud fra både et sundheds- og klimaperspektiv vil skære ned og indføre flere kødfrie dage og måske erstatte baconternene på suppen med ristede melorme.”
 
Store supermarkedskæder som Dansk Supermarked og Coop oplever også en stigende efterspørgsel på vegetar- og veganerprodukter og ’kødtern’ pølser, bøffer og lignende, der ligner kød, men er lavet på for eksempel hvede- eller sojaprotein. En tendens som også Christoph Mathiesen tror, vil vinde mere og mere frem.
 
En bid af fremtiden
Ifølge Birthe Linddal er det mest presserende problem dog at få den eksplosive befolkningstilvækst under kontrol, men hun tror samtidig, at teknologien kan få os langt.
 
”Det, der kendetegner mennesket som art, at vi formår at optimere vores egen situation. Og ja, måske er den moderne industriproduktion en blindgyde, men mon ikke vi formår at gå et par skridt tilbage og finde en ny og bedre vej frem.”
 
Også Christoph Mathiesen er optimistisk:
 
”Vi er blevet mere optagede af, hvor vores mad kommer fra, og hvordan den er produceret. Den øgede fokus på økologi, klima, fødevarefællesskaber, dyrevelfærd og madspild viser forbrugernes stigende engagement. Jeg tror, at det kun er begyndelsen på en trend, hvor vi vil begejstres af ordentligt og ansvarligt produceret mad,” siger Christoph Mathiesen, der dog understreger, hvor afgørende det er, at både supermarkederne og politikerne følger trop og tager deres del af ansvaret.

Artiklen har været bragt i WWF's medlemsblad Levende Natur, marts 2017. Læs hele magasinet her
 
Kilder:
”Mad til milliarder” (Thomsen, Husted, de Neergaard, KU 2013)
”Hvordan brødføder vi verden?” (Hagensen og Jørgensen, 2016)
 
Vidste du, at...?
  • 150.000 ton mad, kasserer de danske supermarkeder hvert år, fordi holdbarhedsdatoen overskrides.
  • 20-40 % af frugt og grønt i supermarkederne går til spilde pga. skønhedsfejl, forkert størrelse m.v.
  • 38 % af jordens areal bruges i dag på fødevareproduktion.
  • 70 % skal fødevareproduktionen stige inden 2050, hvis klodens kommende ni milliarder mennesker skal brødfødes.
  • 20 % af danskerne har skåret ned på deres kødforbrug det seneste år (kilde: Coop Analyse).
  • 88 mio. tons mad går hvert år til spilde i EU.
  • 70 % af verdens ferskvand går til vanding af landbrugsarealer.
  • 90-100 kilo kød spiser hver dansker i gennemsnit om året.
  • 3-4 ton ud af de 17 ton CO2 hver dansker i gennemsnit udsender om året, stammer fra fødevareproduktion.
  • 75 % af verdens fødevarer stammer fra blot 12 afgrøder og fem, dyrearter, hvilket gør den globale fødevareforsyning særlig sårbar over for klimaforandringer.
 

HAR DU SKREVET UNDER PÅ 5 KRAV TIL DIT SUPERMARKED?

Kommentarer

blog comments powered by Disqus