Et plaster på såret for 100 millioner kroner | WWF Denmark

Et plaster på såret for 100 millioner kroner



Nyhed lagt på den 22 juni 2012   |  
Fisk Fiskeri Afrika Malawi
Young boy holding a bowl of capenta fish at a Msaka fishing camp. Chimpamba Village, Malawi
© Sandra Mbanefo Obiago / WWF
Helle Thorning-Schmidt fortæller, at Danmark vil give 100 millioner kroner til initiativ der skal sikre bæredygtig energi til de 1,4 milliarder mennesker, der i dag ikke har adgang til energi.

Det er glædeligt at Danmark putter et plaster på det sår som Rio+20 slutdokumentet skabte, ved at følge op på nogle af de mål vi ikke fik i den endelige tekst, og annoncerer finansiel støtte til Initiativet” siger Marianne Werth, WWF Verdensnaturfonden.

WWF støtter det såkaldte Bæredygtig energi til alle-initiativ, fordi det både vil skabe udvikling og forhøje en masse menneskers levestandard, bl.a. fordi færre vil lave mad over åben ild, der er skadeligt for både helbredet og oftest er baseret på ubæredygtig trækul.

Vi ville helst at landene forpligtede sig til universel adgang til bæredygtig energi i FN’s slutdokument. Men når det ikke kunne lade sig gøre, er det rigtig positivt, at Danmark bidrager til denne dagsorden gennem et initiativ, som samler mange forskellige aktører, inklusive den private sektor og civilsamfundet,” siger Marianne Werth.

På regeringsniveau gav Rio+20 os ikke hvad verden har brug for, for at løse nogle af de store globale bæredygtighedsproblemer – så vi er ekstra glade for, at Danmark alligevel tager sit ansvar alvorligt, og bidrager til de globale frivillige initiativer som er blevet sat i værk”.

I WWF håber man også, at dette ansvar lever videre, når de danske ministre lander i Kastrup i løbet af weekenden: ”Vi vil fortsat følge Danmarks opfølgning på de ambitioner EU havde med til Rio i form af mål og konkrete tiltag på blandt andet energi og vand og glæder os til den videre dialog med den danske regering om lignende hjemlige tiltag” tilføjer John Nordbo, miljøfaglig chef i WWF.

Alt i alt vil det i følge beregninger fra det Internationale Energi Agentur (IEA) kræve 48 milliarder dollars om året, at skaffe adgang til bæredygtig energi globalt set. Initiativet har tre målsætninger hvoraf det første – adgang til bæredygtig energi i 2030 til alle, der ikke har adgang til energi i dag, har været i fokus, og bliver støttet af mange aktører. Mens de to andre, en fordobling af vedvarende energi globalt i 2030, og en fordobling af energieffektiviteten i 2030 har været kritiseret for ikke, at være ambitiøse nok. Ligesom der har været kritik af den teknologineutrale tilgang af initiativet.

Det er utrolig vigtigt at adgang til bæredygtig energi i udviklingslande bliver skabt gennem vedvarende energikilder og ikke gennem flere kulkraftværker og lignende, som ikke bidrager til implementeringen af en grøn økonomi og hellere ikke er bæredygtige” siger Marianne Werth fra WWF.

Kontakt:

Marianne Werth i Rio - 0055 61 8334 6125
John Nordbo - 35 24 78 53

Fisk Fiskeri Afrika Malawi
Young boy holding a bowl of capenta fish at a Msaka fishing camp. Chimpamba Village, Malawi
© Sandra Mbanefo Obiago / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus