Et år efter det historiske tigertopmøde i Rusland | WWF Denmark

Et år efter det historiske tigertopmøde i Rusland



Nyhed lagt på den 11 april 2012   |  
Dyr Tiger
Bengal tiger, Panthera tigris tigris, male, Kanha National Park, Madhya Pradesh, India. Satpuda Maikal Landscape
© Ola Jennersten / WWF
Krybskytteri mod verdens vilde tigre og deres byttedyr er i dag en af de største trusler mod den pressede art. Tigerens overlevelse kommer blandt andet til at afhænge af, om vi kan komme krybskytteriet til livs, og WWF har derfor lanceret en ny tigerkampagne med det klare budskab, at krybskytteriet skal stoppes nu. Det er forhåbningen, at de tigerlande, der i 2010 til tigertopmødet i Rusland gav hinanden håndslag på, at de sammen vil fordoble antallet af tigere inden 2022, bakker op om kampagnen og gør en målrettet indsats for at optrævle og forhindre krybskytteriet.

Fattigdom skaber konflikter

Fattigdom er en del af forklaringen på, hvorfor krybskytteri stadig er et stort problem. Udsigten til at tjene en enorm sum penge er fristende for mange, der vælger at løbe risikoen for at kunne give deres familie mad på bordet. Samtidig er øget skovrydning årsag til, at der opstår flere konflikter mellem tigre og lokale i området, som også kan føre til drab på tigeren.

WWF arbejder for at løse alle disse udfordringer, der kan få tilbagegangen for verdens tigre til at vende. Det er vigtigt, at alle de involverede regeringer støtter op med en koordineret indsats og udvikler metoder, der kan beskytte de skove, savanner og vådområder, hvor de vilde tigere stadig lever og jager. Det kræver god træning og ledelse af de patruljer, der arbejder i tigerområderne til dagligt. WWF opfordrer alle regeringerne til at finde plads i deres budgetter til at sikre denne indsats.

Topmøde i 2012

I 2012 vil tigerlandene og deres partnere mødes igen og se på den udvikling, der er sket siden tigertopmødet og lægge planer for det næste års aktiviteter. En koordineret indsats er essentiel for tigrenes overlevelse. Hvis tigerens levesteder forbliver ubeskyttede, vil målsætningen ikke kunne nås om at fordoble antallet af tigere inden 2022.

Vidste du, at...

  • Der blev afholdt et historisk tigertopmøde i Sankt Petersborg Rusland i 2010?
  • De 13 lande med vilde tigre blev til topmødet enige om en historisk aftale?
  • Aftalen skal fordoble antallet af tigere inden 2022?
  • Tigeren er truet på sin eksistens med muligvis helt ned til 3.200 individer tilbage i naturen?
  • De 13 tigerlande med Ruslands premierminister Vladimir Putin i spidsen lægger tilsammen 127 millioner dollars i de kommende fem år af redningsplanen?
  • Verdensbanken bidrager med 100 millioner dollars til at redde tigeren?
  • WWF støtter med minimum 50 millioner dollars?
  • Skuespilleren Leonardo DiCaprio mødte op i Rusland for at donere 1 million dollars af egen lomme til sagen?
Dyr Tiger
Bengal tiger, Panthera tigris tigris, male, Kanha National Park, Madhya Pradesh, India. Satpuda Maikal Landscape
© Ola Jennersten / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus