Endelig: Landbrugsmelding kan beskytte regnskov | WWF Denmark

Endelig: Landbrugsmelding kan beskytte regnskov



Nyhed lagt på den 11 april 2013   |  
Soja Brasilien
Dry soy plantation over a blue sky with clouds, Barreiras, Brazil.
© Adriano Gambarini / WWF-Brazil
80 procent af al verdens soja går til dyrefoder. I bl.a. Brasilien og Argentina bliver gigantiske områder hvert år ryddet for at skabe areal til sojaproduktion. Det går det oftest ud over de skovområder, som har den rigeste biodiversitet og er tættest befolket af oprindelige folk. Løsningen er ikke at stoppe med at producere soja. Sojaproduktionen skal blot ske på en ansvarlig måde. Derfor er WWF Verdensnaturfonden er tilfredse med, at de store aktører på det danske sojamarked nu vil forpligte sig til at købe certificeret soja.  

Udmeldingen giver nemlig forventninger om, hvilke tiltag de store aktører i dansk landbrug vil tage i forhold til ansvarligt produceret soja, men vi har endnu ikke set nogen konkret målsætning.

Det danske forbrug af ubæredygtig soja, som bliver brugt til fodring af især svin, har nemlig betydet, at der indtil nu hvert år er blevet ryddet meget store arealer af tropisk regnskov i Sydamerika. 

"WWF er glade for, at nogle af de store aktører indenfor dansk landbrug tager det her vigtige initiativ om at forpligte sig til at bruge certificeret soja i dyrefoderet. I WWF har vi kæmpet indædt for det i årevis. Og Danmark spiller en væsentlig rolle i handlen med soja, da vi producerer rigtigt meget svinekød og vi er EU's 8. største importør af soja", lyder det fra WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Gitte Seeberg.

VI mangler dog stadig at se det konkrete udspil, og når målet er at passe på regnskoven er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilken ordning, der bliver valgt.

WWF Verdensnaturfonden støtter to forskellige certificeringsordninger. Den ene er Round Table of Responsible Soy (RTRS) og den anden er Proterra. Proterra henvender sig udelukkende til producenter af ikke-genmodificeret soja. For os er det meget vigtigt, at når Landbrug og Fødevarer melder ud af de vil købe certificeret soja, så drejer det sig om én af de her to ordninger.

Og det er på tide, at der sker noget, understreger Gitte Seeberg. Et land som Holland er allerede er langt foran Danmark på området: "16% af sojaen på det Hollandske marked er allerede certificeret, så det er et rigtigt positivt signal at sende, at Danmark nu vil være med til at tage ansvar for de negative konsekvenser af sojaproduktionen i Sydamerika."

Foderstofindustrien i både Belgien og Holland har annonceret 100% brug af RTRS certificeret soja i 2015
Langt størstedelen af den soja som importeres til Danmark er genmodificeret. Håbet er nu, at det danske signal vil inspirere landbrugserhvervet i for eksempel Sverige, Tyskland og England, så regnskoven i Sydamerika kan få et tiltrængt pusterum.

Endelig er det i Danmark vigtigt, at supermarkedskæderne følger op på det positive signal fra landbruget:

"Det næste vigtige skridt er at få de danske supermarkeder til at stille krav til deres leverandører – både når det gælder soja, men også når det gælder palmeolie, siger Gitte Seeberg med henvisning til at produktionen af palmeolie, som går hårdt ud over især de tropiske skove i Malaysia og Indonesien. Palmeolie bruges i en stribe meget forskellige dagligvarer." afslutter Gitte Seeberg.

Soja Brasilien
Dry soy plantation over a blue sky with clouds, Barreiras, Brazil.
© Adriano Gambarini / WWF-Brazil Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus