LATINSK NAVN

Ailuropoda melanoleuca

LEVEOMRÅDER

Skov

BESTAND

1.864 voksne individer

MÅL

Højde: 90 cm
Længde: 1,5 meter

VÆGT

Ca. 150 kg

STATUS

Sårbar art

Pandabjørnen har været WWF’s logo siden 1961 og er et globalt symbol på naturbevarelse. Dens letgenkendelige sorte og hvide pels, kraftige bygning og bamsede fremtoning gør det nemt at holde af den. Efter en mangeårig indsats fra blandt andet WWF er antallet af pandaer langt om længe stigende. Men kampen for dens overlevelse er langt fra slut, for mangel på levesteder truer stadigvæk eksistensen af verdens måske mest ikoniske dyr.

Den ensomme bjørn

Pandaen – også kaldet kæmpepandaen – har en tyk sort og hvid pels med stive hårstrå, der beskytter den mod kulden i de kinesiske bjerge. Hanner og hunner lever for det meste alene i op til 10 km2 store territorier, som de afmærker med urin for at undgå at møde hinanden.

Pandaen er en udmærket svømmer og ekspert i at kravle i træer. Pandaunger kan allerede kravle op i træerne, når de er 6 måneder gamle. I modsætning til mange andre bjørne går pandaen ikke i vinterhi.

Selvom pandaen egentlig er et rovdyr som andre bjørne, har den tilpasset sig en kost på bambus. Det er smart, for der er meget store mængder bambus i de kinesiske bjerge, og ikke ret mange andre dyr at konkurrere om føden med. Pandaen bruger op til 15 timer om dagen på at spise bambus, men kan også finde på at spise insekter, æg og små gnavere.

Den voksne hun er i løbetid blot 1-3 dage om året (i perioden marts til maj) og føder normalt kun én unge i et nøje udvalgt hult træ. Der går cirka to år mellem hver unge, og ungerne er kønsmodne, når de er 5-6 år gamle.

Findes kun i Kinas tågeskove

Pandaen var engang udbredt i størstedelen af Kina og i det nordlige Myanmar og Vietnam. I dag er der ikke mange levesteder tilbage, hvor pandaen kan trives, og seneste opgørelse viser, at der kun er 1.864 voksne individer tilbage, hvilket dog er en fremgang fra 1.596 i 2003.

Der lever pandaer i provinserne Gansu, Shaanxi og Sichuan i det sydcentrale Kina. De holder til i særlige bjergskove, også kaldet de kinesiske tågeskove, i 1.500 til 3.500 meters højde. Skovene er rige på bambus og er fordelt over seks bjergkæder.

Pandaen hjælper med at holde økosystemerne i de kinesiske bambusskove sunde. Den spreder plantefrø, både fra planter, der sætter sig fast i dens pels, og via deres afføring, der indeholder mange bambusfrø. Plantespredningen bevirker, at skovvegetationen kan vokse og trives. Den ikoniske panda spiller også en vigtig rolle for mange andre arter, for ved at beskytte pandaens levesteder beskyttes også mange andre dyr. En nylig undersøgelse viser, at der lever 565 fugle, 81 krybdyr, 179 pattedyr, 132 fisk og 92 padder i pandaens skove. Herunder er der op til flere arter, der er truede, eksempelvis blåfår, gylden marekat og japansk ibis.

Pandaerne er truet af fragmentering

Selvom sneleoparden kan finde på at snuppe en pandaunge af og til, er pandaens trusler først og fremmest menneskeskabte.

Den største trussel mod pandaen er tab og fragmentering (opsplitning) af levesteder. En meget stor andel af pandaens skove er blevet fældet til fordel for brugen af tømmer og brændsel eller på grund af landbrug, vejbyggeri og bebyggelse. Alt sammen for at imødekomme en stigende befolknings behov for vækst og udvikling.

De isolerede og opdelte levesteder forhindrer pandaerne i at finde hinanden i den korte parringssæson. Det hæmmer pandaernes fødselsrate.

Fragmenteringen skaber også det problem, at pandaen er forhindret i at flytte sig til andre fødeområder, når der sker et såkaldt bambus-die off. Bambus dør naturligt hvert 40. til 120. år, afhængigt af hvilken art, det er. Naturligt har pandaen blot kunne flytte til et nyt sted, når bambussen dør, men på grund af de små opdelte levesteder er dette ofte ikke længere muligt for pandaen.

Vi har kæmpet for pandaerne i mere end 40 år

  • Den gode nyhed er, at antallet af pandaer er stigende takket være årtiers målrettet indsats. Men eksistensen af pandaen er stadigvæk truet. Derfor er det vigtigt at fortsætte bevaringsarbejdet for at sikre, at pandaen bliver ved med at trives.
  • Kina har indtil videre oprettet 67 pandareservater, som dækker ca. to tredjedele af de vilde pandaer.
  • WWF arbejder sammen med de kinesiske myndigheder om at udvikle skovkorridorer, som forbinder de eksisterende bambusskove. Korridorerne gør det lettere for pandaerne at finde nye fødeområder og at opsøge hinanden under parringssæsonen.
  • Der gennemføres også forskellige udviklingsprojekter, som skal få de lokale, der bor ved pandaernes levesteder, til at udnytte skovene på en mere bæredygtig måde. Der bliver eksempelvis etableret alternative energikilder, såsom biogas, så de lokale bliver mindre afhængige af at hente brænde i skoven.
  • De lokale bliver også oplyst omkring naturbevarelse og vigtigheden af, at pandaen og dens levesteder bevares, så skovene og alle de arter, der lever der, også findes i fremtiden.